Frister udsigten fra Kjeragbolten dig, men er du usikker på, om du kan nå til tops? Så har du nu mulighed for at få svar på alle dine spørgsmål.
Fjord Lines samarbejdspartner og guiderne på turen fra Wolf Camper inviterer nu til gratis og uforpligtende infomøde. Her får du et godt indblik i, hvordan turen kommer til at forløbe, hvilke oplevelser du vil få undervejs, og hvad turen kræver af beklædning, udstyr, fysisk form og så videre. Du får selvfølgelig også rig lejlighed til at stille spørgsmål undervejs, hvis der er særlige aspekter af turen, du gerne vil have styr på.
Det foregår onsdag den 12. juni kl. 19.00 hos Wolf Camper, Agdrupvej 11, 9830 Tårs, og alle er velkomne – også selv om du måske bare er nysgerrig på, hvad sådan en tur egentlig indebærer.
Tilmelding med antal personer er nødvendig på info@wolfcamper.dk.