Stjerneskuddet
Hvert ord som kom fra lægen
var som et piskesmæld
der slukkede for lyset
før dagen gik på hæld
det var så svært at fatte
de mange fjerne ord
for selv en lille trækfugl
vil blive her på jord
Det ofte føltes ensomt
skønt du endnu var her
og vi gik lange ture
langs havets blanke skær
alene to på stranden
en regnfuld vinterdag
det var som om vi hørte
det sidste bølgeslag
Og sent en nattetime
du virkede så træt
da du mig hånden rakte
blev tavst dit åndedræt
de tårer som jeg skabte
sås ikke på min kind
men løb langs mørke dale
dybt inde i mit sind
Hver gang jeg ser på himlen
et enkelt stjerneskud
jeg føler det er dig som
fortroligt sender bud
da rækker du mig atter
din hånd som er mig kær
og midt i stjerneskuddet
igen du er mig nær
Af lyriker og forfatter Poul Jansen i juni 2019.
Foto: Jens Kranen Photohraphy.