Pinse på Hirtshals Museum

Som noget nyt vil Vendsyssel Historiske Museum holde Hirtshals Museum åbent i pinsen, søndag den 9. juni og 2. pinsedag mandag den 10. juni kl. 10-14.

167

Takket være hjælp fra en gruppe frivillige kan man som gæst søndag den 9. juni og 2. pinsedag mandag den 10. juni kl. 10-14 komme indenfor og opleve det hyggelige Hirtshals Museum.

Er det noget tid siden, man har besøgt museet, vil der faktisk være mere at se på: Takket være en bevilling fra haveholdets overskud fra haveaktiviteterne i 2018 kan man nu komme ind i fiskerhjemmet og fornemme dets størrelse og indretning. Det har tidligere ikke været muligt.

Også lørdagene i juli og i august vil være bemandet af en gruppe engagerede frivillige. Allerede nu er vagterne ved at være besat til stor glæde for museet.

– Vi er glade for, at der har vist sig at være så mange engagerede borger i Hirtshals og i kommunen, som vil hjælpe museet de steder, hvor det kniber, udtaler museets direktør Anne Dorthe Holm.

– Tiltaget med frivillige billetsælgere på Hirtshals Museum er i første omgang et forsøg. Viser det sig, at det er en succes at holde ekstra åbent ved hjælp af frivillig arbejdskraft, er det noget, der kan vokse sig større, så vi også uden for sæsonen kan holde mere åbent, end tilfældet er i dag, siger museets direktør.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments