Gold Age Academy indleder samarbejde med El Cambio Academy fra Uganda

Det er en kæmpe nyhed for os og vildt spændende det her, udtaler akademichef for Gold Age Academy, Christian Winther Borup.

57

Selvom der kan virke langt fra Nordjylland til Afrika & Uganda, så er afstanden med det nye samarbejde, blevet en hel del kortere.

De to akademier har netop skrevet under på samarbejde, der blandet andet omhandler vidensdeling på børne/ungdomsfodbolden, CSR udvikling, og ikke mindst en fodboldfaglig inspirationstur til Masaka i Uganda, hvor El Cambio hører hjemme.

CEO for El Cambio Academy, Thomas Thor, fortæller om samarbejdet med Gold Age Academy:

– Vi har nu i flere år kæmpet for at skabe et unikt projekt i Uganda, og det synes vi nu er lykkes. Vi har allerede haft mange gæster på besøg, og alle har fået gode oplevelser med sig hjem. Vi ønsker at fortsætte dette, og er derfor meget glade for, at Gold Age Academy nu går ind som et bindeled til et område i Danmark, hvor vi endnu ikke har den store kontakt.

– Vi håber, at mange vil finde muligheden for et ophold i Uganda med El Cambio og Gold Age spændende. Vi tror på, at Gold Age Academy kan fange interesserede i deres netværk og ser frem til gode oplevelser sammen i Uganda.

Samarbejdet har til formål at være en fast del af begge akademier mange år ud i fremtiden, heriblandt med en årlig tur, hvor fodboldledere, trænere og andre eventyrlystne kan tage med, og kombinere en rejseoplevelse med fodboldinspiration.

Christian Winther Borup supplerer:

– Gold Age handler om at skabe kvalitetsoplevelser, og her er samarbejdet med El Cambio et strategisk vigtigt næste skridt. Udover at vi gerne vil dygtiggøre os, så håber vi på at det nye samarbejde hjælper med at give opmærksomhed omkring det gode afrikanske projekt, og forhåbentligt også skabe grobund for økonomisk støtte, til en meget fattig del af verden.

Vil man vide mere om den første inspirationstur til Uganda, så kan man tilmelde dig, eller skrive til Thomas på tt@elcambioacademy.com

Der er tilmeldingsfrist den 01. november 2019 og turen gennemføres kun ved mindst 10 tilmeldinger.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments