Støtteforening for Tornby Friplejehjem er nu oppe at stå

233 medlemmer har nu tilmeldt sig støtteforeningen til Tornby Friplejehjem.

873
Præsentation af vedtægter ved Ole Rimmen og ordstyrer Kurt Bærentsen.

Tirsdag aften den 28. maj var der igen velbesøgt borgermøde i Tornby. Denne gang om stiftelsen af en støtteforening for Tornby Friplejehjem.

Cirka 75 borgere var mødt op til den stiftende generalforsamling i Tornby Hallen. Forslag til vedtægter blev efter Ole Rimmens gennemgang vedtaget og under Kurt Bærentsens kyndige ledelse, blev der valgt en rigtig velkvalificeret bestyrelse.

Der er stadig mulighed for at melde sig ind i støtteforeningen, der ligger blanketter i Dagli’Brugsen i Tornby – kan afleveres ved kassen.

Marianne Jepsen og Grethe Olesen har travlt med registrere nye medlemmer til støtteforeningen.
Den nye bestyrelse for Støtteforeningen for Tornby Friplejehjem. Fra venstre til højre: Ole Rimmen, Alice Jensen, Peter Skovgaard, Marianne Jepsen, Niels Anker Jensen, Grethe Olesen, Niels Christian Jacobsen, revisor, Søren Ellesøe (ikke til stede) Suppleanter: Ville Ellesøe (ikke til stede) og Hanne Kirketerp.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments