Lad det bare være medgivet indledningsvis, at det var med en pæn portion skepsis, at jeg lørdag formiddag afsatte en halv times tid til at være tilhører ved Rasmus Prehns politiske snak med datteren Nikoline på 17 år i teltet hos Socialdemokratiet ved Naturmødet.
Det kunne med nogen ret have været forventet, at snakken ville blive forudsigelig og styret af farmands interesse i et godt valg, der naturligvis har ligget som et helt legitimt motiv bag arrangementet, men det overraskede ikke desto mindre særdeles positivt ikke mindst takket være Nikoline.
På sin egen stilfærdige og forståeligt nok lidt blufærdige facon, der aldrig er nogen skade til overfor en forsamling af vendelboere, fik hun nemlig på fin vis flettet sine personlige erfaringer ind i sine interessante oplæg til den garvede socialdemokratiske politiker.
Interessant blev snakken imidlertid nok så meget, fordi samtalen mellem far og datter afdækkede og udfoldede den centrale forskel i to generationers forståelse af miljøproblemerne og klimadebatten. Nogen kløft var der ikke, men alligevel et skel.
Med ungdommens intuitive forståelse af problemerne kombineret med reel viden om en usikker fremtid fik Nikoline således bidraget til en belysning af Rasmus Prehns grundholdninger på området og åbnet op for en mere konkret diskussion ikke mindst af Verdensmålene formuleret af FN.
Lur mig nu lige, om ikke Nikoline ender med på trods af sund skepsis overfor etablerede politikeres hidtidige tackling af problemerne at træde i fars velvoksne fodspor, hvilket er al ære og respekt værd og det især, hvis hun kan fastholde sin sunde integritet.
Holdningerne var velkendte, men formen bidrog til afdækningen af forholdet mellem etablerede politikeres hensyn og ungdommens utålmodighed overfor problemernes løsning. Spændende og lærerig samtale hos Socialdemokratiet!
