Skrotrobotter indtog Naturmødet

Elever fra 2. årgang på Hirtshals Skole havde fredag forrygende travlt med at skabe skrotrobotter i teltet hos Coop på Naturmødet.

180

Der findes mange måder at genbruge alverdens skrot på og en af de mere kreative var fredag de robotter, der med stor opfindsomhed blev udtænkt og skabt af de kreative elever fra 2. årgang på Hirtshals Skole, som var på besøg i teltet hos Coop.

Her blev der knoklet og svejset med klister til den helt store guldmedalje, idet hjælpsomme voksne kun i fornødent omfang gav en hjælpende hånd under den kreativt skabende og engagerede proces, hvor fantasien fik mulighed for at folde sig ud i fuldt flor.

– Det er imponerende og fascinerende, hvor optagede børnene hurtigt bliver af atbejdet med de mange forskellige materialer, fortalte Nete Dalsgaard, der er formand for brugerbestyrelsen hos SuperBrugsen i Hirtshals.

Efterfølgende hørte eleverne meget mere om genbrug og fornuftig håndtering af vores skrot og affald i Hjørring Kommune, hvilket selvfølgelig fandt sted hos Affaldsselskabet AVV.

De færdige resultater kan ses i teltet og lørdag kl. 12.30 bliver vinderne kåret i samarbejde med AVV.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments