Peter Enevoldsen skal redde Vendsyssel FF

Tidligere mandag formiddag meddelte Vendsyssel FF, at de stoppede samarbejdet med trænerteamet. Det to nye trænere er til eftermiddag på plads.

175
Peter Enevoldsen. Foto: Arkiv.

Der gik ikke mange timer fra Vendsyssel FF kunne afsløre, at de stoppede samarbejdet med cheftræner Jens Berthel Askou og assistenttræner Mike Tullberg, til de har kunnet præsenterer afløserne, der skal redde Vendsyssel endnu en sæson i Superligaen.

Den nye mand i cheftrænersædet er Peter Enevoldsen, der lige nu fungerer som assistenttræner hos Fortuna Hjørring kvinder. Peter Enevoldsen skal styre Vendsyssel-tropperne årets til sidste kampe.

– Vi har i den seneste tid ledt med lys og lygte efter ham, vi mener, kan føre os sikkert igennem de to næste kampe. Og valget er faldet på Peter Enevoldsen. Peter har masser af erfaring med fodbold på topplan, og vi er sikre på, at han i samarbejde med Jan Michaelsen, der fortsætter som assistenttræner, kan navigere os sikkert igennem de to spændende kampe, der venter, fortæller sportsdirektør Ole Nielsen på Vendsyssel FFs hjemmeside.

Peter Enevoldsen har tidligere været assistenttræner hos Randers FC, Viborg FF og SønderjyskE, mens han også har været cheftræner for Thisted FC.

– Jeg vil gerne sende en stor, stor tak til eliteformand Kim Brix fra Fortuna Hjørring, der har vist stor samarbejdsvillighed i forbindelse med vores aftale med Peter Enevoldsen. Vi er glade for det gode samarbejde de to klubber imellem, fortæller Ole Nielsen.

Som assistentræner fortsætter Vendsyssel FFs Jan Michaelsen.

Aftalen med Peter Enevoldsen løber resten af denne sæson.

Kilde: TV2 Nord.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments