Sidste suk
Vi har muntret os på stranden
slået smut med flade sten
lagt et simpelt sandslot øde
med et spark fra højre ben
Vi har vandret gennem skove
trådt på blade mos og lav
vandret mellem bløde klitter
mod det store åbne hav
Vi har hørt på havets stemme
dog på brændingens især
og nu solen langsomt synker
holder dagen på sit vejr
Snart det sidste suk er draget
aftenhimlen virker tavs
glemt er tusindvis af dage
som med tungsind for til havs
Lyse timer mørke stunder
regn og slud og kraftig vind
lyn og torden hagl og solskin
satte fodspor på vort sind
Vi går gennem labyrinter
over livets smalle bro
gennem hvileløse stræder
i vor jagt på sjælero
Og bag fjerne horisonter
i vor søgen efter fred
genopføres atter slottet
som vi fordum blot brød ned
Af lyriker og forfatter Poul Jansen i maj 2019.
