Den delikate ostetapas er som tidligere nævnt blevet en bragende succes for Poul Nimand hos Ostemanden på Nørregade i Hirtshals.
Den kreative ostekøbmands succes har imidlertid ikke fået ham til at hvile på laurbærrene, idet han tværtimod snart lancerer blandt andet Tapas To Go.
Det sker i forbindelse med Naturmødet, hvor man også bør holde øje med andre kreative og gode påhit hos Ostemanden.
Man kan eventuelt gå efter duften af blandt andet en tændt grill og vildt kød, der ifølge rygtet vil blive serveret på en helt ny og anderledes måde.
Det forlyder nemlig fra sædvanligvis pålidelig kilde, at Poul Nimand har gang i noget spændende sammen med Høj Data og Fun-park.