Festlig fødselsdag og reception på Irish No. 1 i Hirtshals

Kærligheden til den gode øl og hyggelige stemning, samt venskab og iværksætterånd var og er ingredienserne bag Irish No.1, som lørdag fejrer 1 års fødselsdag på Nørregade i Hirtshals.

1298

Det er vanskeligt at samle hele holdet af ejere til et fælles foto, men lørdag eftermiddag ved den populære pubs 1 års fødselsdag og receptionenen for den nyeste af indehaverne lykkedes det vist at få de fleste samlet ved baren på Irish No. 1.

Der er dog, på trods af ejernes uomtvistelige forskelligheder, fælles fodslag, når det kommer til deres store passion for sport i almindelighed og det gode øl i særdeleshed. Live sport på storskærm er nemlig i lighed med kvalitetsøl i fokus på Irish No. 1.

I forbindelse med fødselsdagen og receptionen havde ejerne da også udskrevet en konkurrence, hvor man skulle gætte, hvor mange liter fadøl, der var blevet solgt i løbet af det første år. Tættest på det rigtige svar, som var 10.550 liter, kom lokale Gitte Nielsen.

Denne lørdag grilles der desuden i dagens anledning gode pølser udenfor og fadøl indtil kl. 16, mens der ventes på, at Per Kasten gentager succesen fra fredag og giver endnu nogle musikalske numre i løbet af fødselsdagen på Nørregade i Hirtshals.

Stort tillykke med fødselsdagen og det gode initiativ!

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments