Torsdag den 13. juni kl. 8.00 til 10.00 inviterer Hirtshals Turistforening til erhvervsmøde på Montra Skaga Hotel.
– Vi går en ny tid i møde med nye store destinationsselskaber og nye samarbejdspartnere. Derfor får vi endnu mere brug for sparring og for at sætte den rette kurs for vores forening og fremtidige rolle, lyder det fra formand Laila Zielke.
– Vi har inviteret Martin Storgaard fra VisitJammerbugt til at holde et oplæg. Martin Storgaard sidder med destinations-udvikling og ved, hvad han taler om, tilføjer formanden fra Hirtshals Turistforening.
Kom og hør om de gode erfaringer, som VækstJammerbugt og den lokale erhvervsforening har gjort sammen for fremdrift i Blokhus.
Turistforeningen opfordrer medlemmerne til at sætte kryds i kalenderen og udmelder flere detaljer følger i næste uge.