Gold Age Academy i samarbejde med Nordjyllands Idrætsefterskole Stidsholt 

Et helt nyt samarbejde ser dagens lys, når Nordjyllands Idrætsefterskole Stidsholt & Gold Age Academy indgår strategisk samarbejde for de kommende 2 år.

142

Nordjyllands Idrætsefterskole Stidsholt har ligesom Gold Age Academy stor fokus på udviklende fodboldtræning, og derfor har de to parter nu valgt at samarbejde, for at give nordjyske drenge & piger endnu flere tilbud om kvalitets træning, med glæden som motivation og drivkraft.

– Da muligheden bød sig for et samarbejde med Nordjyllands Idrætsefterskole Stidsholt var vi med det samme tændt på idéen. Stidsholt har et rigtig godt ry, både som efterskole og især også som fodboldtilbud, for fodboldglade drenge og piger, fortæller Christian Winther Borup, som er leder af Gold Age Academy.

– Det ser man blandt andet på trænersiden, hvor man har AaBs U15 cheftræner, hvilket er et kvalitetsstempel i sig selv. Derudover deler vi mange værdier med Stidsholt, og det nye samarbejde giver Gold Age mulighed for at lave helt nye tilbud, til nordjysk børnefodbold, tilføjer Christian Winther Borup.

– Selvom vi primært er en efterskole for 9. og 10. klasses drenge og piger, så har vi i en del år afviklet flere spændende fodboldcamps og træningslejre for børnefodboldårgangene. Med dette samarbejde tror vi på, at vi sammen med Gold Age Academy kan give endnu flere lærerige og spændende fodboldoplevelser til de unge fodboldglade drenge og piger i Nordjylland, der gerne vil supplere deres klubtræninger med lidt ekstra tekniske træninger og fodboldcamps, kommenterer Jonas Nødbak Petersen fra Nordjyllands Idrætsefterskole Stidsholt.

Samarbejdet skulle gerne allerede i efteråret ende ud i spændende tiltag, som man kan følge med i via www.goldage.dk og www.stidsholt.dk samt de respektive facebooksider.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments