Nyvalgt bestyrelse til Tornby Privatskole

Den stiftende generalforsamling valgte sent tirsdag aften en bestyrelse, som kommer på arbejde allerede onsdag, hvor der skal forhandles med Hjørring Kommune.

34

Tirsdag aften kl. 20.00 havde arbejdsgruppen, der blev nedsat allerede på et borgermøde den 3. december 2014, indkaldt til stiftende generalforsamling for Tornby Privatskole.

Efter gennemgang af og vedtagelse af vedtægterne, hvilket krævede en enkelt justering, hvorefter det blev bestyrelsen og ikke en generalforsamling, der kan ansætte og afskedige skolens leder, samt valg af syv medlemmer til bestyrelsen, er den lokale privatskole praktisk taget på skinner og kan realiseres, hvis byrødderne beslutter at lukke den nuværende Tornby Skole.

Med Sparekassen Vendsyssel i ryggen og en forhåndstilmelding på 85 elever samt et gennemtænkt værdigrundlag, der fokuserer på blandt andet at give børnene solide rødder og faglige kvalifikationer, har borgerne altså formået at få et praktisk taget køreklart alternativ på skinner i stationsbyen mellem Hirtshals og Hjørring. Allerede onsdag skal der snakkes flere formaliteter med Hjørring Kommune.

Bestyrelsen med de udvidede beføjelser kom til at bestå af Pia Kjeldgaard, Mads Kjær, Henrik Egholm, Thomas Koldkjær, Louise Gade, Lasse Jørgensen og Trine Krogsgaard. Suppleanter blev Mikkel Körp og Christian Vogdrup.

Arbejdsgruppen og den  nyvalgte bestyrelse opfordrer selvfølgelig borgere og interessenter til fortsat at støtte ved forhåndtilmeldinger samt økonomiske bidrag og indmeldelse i Støtteforeningen til Tornby Privatskole.

Læs meget mere om skolen på hjemmesiden her: Tornby Privatskole

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments