Fredagscaféen afløser Tirsdagscaféen

Tirsdagscafèen slog første gang dørene op i Ungdomshuset tirsdag den 18. august 2015.

183

Siden dstarten i august 2015 har en masse nydanskere og gammeldanskere hygget sig hver tirsdag på tværs af sprog og kultur, men nu er Tirsdagscafèen lukket.

– De frivillige har i et stykke tid overvejet, om man kunne ændre Tirsdagscafèens åbningstider for at gøre det lettere for både frivillige og gæster i cafèen, fortæller Helle Gaust.

– De frivillige kom frem til, at det måske var en ide at lave Tirsdagscafèen om til Fredagcafè, altså lukke Tirsdagscafèen og så i stedet åbne Fredagscafè i Ungdomshuset på Fanøgade 11, forklarer Helle Gaust.

– Da vi spurgte cafèens gæster, var budskabet klart, at det er meget bedre med cafè om fredagen, hvor mange har tidligt fri fra arbejde, praktik eller sprogskole, og det er også fint for børnefamilierne, fordi deres børn ikke skal tidligt op næste dag, uddyber Helle Gaust.

Tirsdagscafèen havde sidste åbningsdag tirsdag den 23. april, hvorefter Fredagscafèen åbnede fredag den 3. maj.

– Det blev en forrygende og meget hyggelig eftermiddag, hvor omkring 45 børn og voksne hyggede sig med kaffe og kage, snak og spil på tværs af sprog og kultur. Der blev også tid til at øve dansk og lave lidt lektier, forklarer videre Helle Gaust.

– Vi afsluttede denne specielle eftermiddag, som altså var første Fredagscafè, med at spise sammen, og menuen bestod af suppe og eritriansk brød samt frugt til dessert, slutter Helle Gaust.

Fredagscafèen har åbent igen næste fredag kl. 16.00 til 18.00 i Ungdomshuset på Fanøgade 11 i Hirtshals.

ALLE er velkomne i Fredagscafèen: NYdanskere, GAMMELdanskere, børn, unge, ældre og dem midt i mellem!

Børn og unge under 18 år skal dog komme sammen med deres forældre.

Det er Den Tværkulturelle Venskabsforening i Hirtshals, der står bag Fredagscafèen. Kontakt formand Ole Valsson, hvis du vil vide mere om foreningens arbejde blandt nydanskere og gammeldanskere på mobil: 27520369.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments