Marketingassistent søges til Nordic Seafood i Hirtshals

Har du erfaring med at drive og koordinere opgaver i en marketingafdeling, hvor opgaverne spænder vidt? Evner du at holde hovedet koldt, kan du prioritere og styre dine opgaver sikkert i mål? Så er du måske vores nye kollega i marketingafdelingen hos Nordic Seafood.

330
Foto: Arkiv.

Til vores hovedkontor i Hirtshals søges en kreativ kollega med flair for at løse og koordinere mange forskelligartede marketingopgaver.

Med reference til vores Sales Manager kommer du til at indgå i et marketing team på 2 personer. Du får en bred kontaktflade med mange forskellige interessenter i form af et dagligt samarbejde med vores salgsafdeling – herunder kollegaer i vores datterselskaber rundt om i Europa. Det er derfor vigtigt, at du trives i en udadvendt rolle som koordinator og tovholder på dine marketingopgaver.

Opgaver
Vi arbejder i et uformelt arbejdsmiljø med masser af udfordringer og afvekslende opgaver.

Dine ansvarsområder og arbejdsopgaver inkluderer bl.a.
• Udvikling af emballager og etiketter – herunder layout og rentegning
• Foto- og videooptagelser til brug i markedsføringen
• Grafisk opsætning af brochurer, kataloger og løsblade
• Planlægning af og deltagelse på messer
• Bistå vore datterselskaber med marketingopgaver
• Kontakt til trykkerier og deltagelse i eventuelle trykstarter
• Vedligeholdelse af websites

Din baggrund
Du har en relevant faguddannelse og nogle års erfaring fra en marketingfunktion i en større virksomhed – gerne indenfor handel eller eksport.

Du er løsningsorienteret, arbejder selvstændigt og struktureret og får tingene til at ske indenfor de aftalte deadlines.

Følgende personlige egenskaber og kvalifikationer er afgørende for at få succes i jobbet:
• Du har erfaring med Adobe Photoshop, InDesign og Illustrator
• Du er kreativ, idérig og har sans for detaljer og finish
• Du har en høj arbejdsmoral og er meget serviceminded
• Du er positiv, energisk og udadvendt
• Du taler og skriver dansk og engelsk flydende på et højt niveau

Nordic Seafood tilbyder et alsidigt job med spændende faglige udfordringer og et arbejdsmiljø, hvor åbenhed, humor og godt kollegaskab betyder meget.

Læs mere om os på www.nordicseafood.com

Stillingen er på fuld tid og aflønnes efter erfaring og kvalifikationer plus pensionsordning og helbredssikring.

Ansøgningsfristen er den 19. maj 2019, men søg stillingen snarest muligt, da vi løbende indkalder til samtaler.

Send din ansøgning med et CV til job@nordicseafood.com

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sales Manager Thomas Buus Christensen på tlf. 4252 4455 eller HR-manager Dorte Bødker på tlf. 2948 9810.

Vi glæder os til at få dig med på holdet!


Nordic Seafood koncernen er en af Europas største udbydere af fisk og skaldyr fra hele verden.

Vi har egen import og sælger gennem salgsselskaber i bl.a. Danmark, Tyskland, Frankrig, Italien, Rusland, England, Holland og Kroatien. Hovedkontoret er placeret i Hirtshals, hvor der også er produktion og stort fryselager. Koncernen beskæftiger ca. 170 medarbejdere og omsætter årligt for over 3 mia. DKK.

Koncernens hovedaktionær er Nippon Suisan Kaisha Ltd. i Japan, som er en af verdens største producenter og distributører af fisk og skaldyr.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments