AF Karl H. Bornhøft
Folketingskandidat for SF i Nordjylland
Hedebovej 1
Harken
Løbende er Dansk Folkepartis formand kommet med en klar udmelding. DF ønsker at danne regering med Venstre efter valget – hvis de får 20 % af stemmerne, selvom de på det sidste har slækket lidt på det krav.
Det er godt, at vi nu ved, hvor vi har DF.
I lange perioder har DF prøvet at give den som arbejderparti og de svages beskytter og samtidigt som dem, der ville holde Danmark sammen.
Det billede må vist siges at falde fra hinanden med den udmelding.
Venstres økonomiske politik har ramt og rammer de svageste i vores samfund uforholdsmæssigt hårdt. Samtidigt har den gavnet de allerede velstillede og betydet en massiv centralisering, der har medført massive problemer for bl.a. Nordjylland. Og DF har været med hele vejen.
- I 2002 stemte DF for kontanthjælpsloft og 450-timersregel.
- I 2005 stemte DF for den kommunalreform, der har været med til at tømme vores landsdel for indhold og som er den største enkeltstående katastrofe for os i yderområderne.
- I 2008 stemmer DF for rødvinsreformen – den skæveste skattereform til dato.
- I 2010 foreslår DF at halvere dagpengene og fordoble optjeningsperioden – og får det vedtaget
- I 2011 støtter DF udhulingen af efterlønnen, så den reelt er på vej til at uddø.
- I 2015 støtter DF en beskæring af boligsikringen der rammer pensionister hårdt.
- I 2016 støtter DF kontanthjælpsloftet, fattigdomsydelserne og 225- timers reglen
- I 2017 er DF med til at beskære arbejdstilsynet og dermed svække indsatsen mod social dumping, og er derudover med til at beskære beskæftigelsesområdet med mindst 103 mio.
Og dette er bare en del af de katastrofer, som ”arbejderpartiet” DFs politik har medført.
DF slog sig op på indvandrer-politikken. Bortset fra dette ene emne har de altid været et traditionelt borgerligt parti.
Nu har stort set alle partier arbejdet med en indvandrerområdet, og langt de fleste partier har en politik på området, der langt hen ad vejen imødekommer de bekymringer, som de fleste har haft – bortset fra en yderfløj, der alligevel aldrig vil blive tilfreds.
For mig vil et af målene for det kommende valg være, at DF ikke får det nødvendige grundlag for regeringsdeltagelse. I SF kalder vi det beskyttelse af samfundets svageste.
Vi skal ikke have endnu en regering der fører en politik der betyder voksende ulighed og stadig mere centralisering – en centralisering, der tømmer vores område for livsmuligheder, er det sidste vi har brug for. Og her hjælper det ikke med et par statslige arbejdspladser.
Fint at DF melder klart ud – det er altid rart at vide, hvad vi er oppe imod. Og det giver vælgerne en mulighed for at vælge en mere solidarisk vej – en vej vi i SF vil bygge på bedre velfærd – særligt for børn, unge og ældre.
Mange kan huske da SF sidst var i regering UHA. 🙂
Det er korttidshukommelsen der taler, tænk på, hvad SF sagde ja til da I var i regering!. Måske kommer I til at være afhængig af DF, hvis der bliver et rødt flertal. Jeres formand har da været ude at turnere med DF formanden, tænk lige over det!