Arne Boelt (S): Hav Line viser vejen til bæredygtighed i Norge

Hirtshals Havn og Hjørring Kommune har samlet set en kæmpe førerposition i samarbejdet med Norge, fastslår borgmester Arne Boelt.

467
Norwegian Gannet ved Hav Lines fabrik på Industrikajen. Foto (arkiv): Hirtshals Havn.

Med afsæt i en udtalelse, hvor Arne Boelt kaldte Hav Line og Norwegian Gannet for en guldgrube, har den norske journalist Andreas Witzøe fra iLaks.no i en mail dags dato spurgt borgmesteren, hvilken betydning laksen, fabrikken og skibet har for Hirtshals og i det hele taget for Nordjylland:

“Det er snakk om 7.000 tonn og 400-500 millioner kroner, etter hva vi erfarer, til nå i år. Altså en potensiell milliardverdi tilført dansk industri på årsbasis. Denne fisken ville ikke nødvendigvis gått til Danmark, hadde det ikke vært for denne båten. Hva betyr båten for Hirtshals og Jylland? Og industrien i området? Merker dere økt aktivitet? Hva kan det bety for dere om båten bli stoppet? Har du noen formening om denne fisken ville tatt andre veier enn via Danmark dersom båten ikke eksisterte?”

– Der er jo ikke de danske arbejdspladser i fabrikken, som lå til grund for mine udtalelser på daværende tidspunkt. Fabrikken fungerer jo med et minimum af ansatte på grund af meget omkostningsbevidste ejere, og et højt automatiseringsniveau såvel på skib som fabrik, svarer Arne Boelt i en mail, der ligeledes er adresseret til FlaskePosten.nu.

– Hirtshals er et HUB for laks, for såvel forarbejdning og forædling, pakning og videre transport, (lakseklynge) af fabrikker, og det vil måske kunne vise sig at være en stor gevinst for alle i industrien, og dermed også Hjørring Kommune, men guldgrube det er Hav Line ikke blevet for Hjørring Kommune overhovedet, uddyber Arne Boelt.

Arne Boelt (S) svarer i denne artikel på spørgsmål fra den norske journalist Andreas Witzøe. Arkivfoto: Jens Kranen Photography.

– Men jeg synes, at Hav Line viser vejen til bæredygtighed og kvalitet i en industri i Norge, som godt kunne trænge til det, når vi taler laks, og det medvirker den sidste del af produktionen i særdeleshed til, hvor der i den første del af norsk lakseproduktion i fjord og hav er potentiale til forbedring. Det er vel derfor, en bestem kategori ikke må komme ud til den åbne verden, eller at man vil svindle med den kvalitet (kategori), tilføjer bormesteren.

– Derfor, hvis båden stopper, så bliver der da mange ting at forholde sig til, blandt andet at Hirtshals Havn har et kajnært areal med stor vanddybde, som kommer til at ligge øde hen, hvor vi også var i forhandlinger med en sildefabrik omkring placering, konstaterer Arne Boelt.

– Så mister Hirtshals Havn jo indtægter i forhold til tons over kaj, som jo er det, en havn skal leve af, og havnen har jo handlet i god tro, slutter Arne Boelt.


Link til et udvalg af vores tidligere artikler: Norwegian Gannet og Hav Line

 

 

 

 

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
ole
5 år siden

Arne Boelt hvor er der mange i Hjørring kommune som siger det samme (jamen vi troede vi handlede i god tro)