Oldgammelt håndværk i en nutidig udgave hos Aurion

Medlemmer af Erhverv Hjørring har været på inspirerende besøg hos Aurion.

156

At dyrke korn er et fundament for udvikling af den menneskelige civilisation. At male kornet til mel og anvende det til brød og grød er et af menneskehedens ældste og vigtigste håndværk, skriver journalist Claus Dindler hos Hjørring ErhvervsCenter.

En moderne udgave af dette oldgamle håndværk var, hvad 35 medlemmer af Erhverv Hjørring fik at se onsdag, hvor Aurion ved Guldager syd for Hjørring var vært for et af erhvervsforeningens Visit-arrangementer.

Besøget gjaldt både virksomheden Aurion og det kommende Kornets hus, som er under opførelse.

Administrerende direktør Brian Tholstrup Nybo fortalte og viste rundt på Aurion, der producerer en lang række økologiske kornprodukter til både hjemmemarkedet og eksport. Virksomheden arbejder innovativt med både produkttyper og teknologier på bæredygtig basis.

Det halvfærdige Kornets Hus blev fremvist af produktionsdirektør Jørn Ussing Larsen, der i en menneskealder har været ildsjælen bag Aurion og nu også Kornets Hus.

Der investeres 31 mio. kr. i det kommende besøgscenter, der ventes at stå færdigt om et års tid. Kapitalen kommer fra en række fonde.

Jørn Ussing Larsen har arbejdet med planen om Kornets Hus siden 2003. Idéen bag projektet er at fortælle om kornet som bærende og fortsat uundværligt element i den menneskelige civilisation. Besøgscentret skal henvende sig bredt til alle lige fra turister til skoleklasser.

Foto og kilde: Hjørring ErhvervsCenter.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments