Naturinteresserede kunne mandag eftermiddag få sig en på opleveren, hvis de passerede Tryn Mose, som syv storke havde valgt at slå sig ned på. I hvert fald for en stund.
Storkene, der vender tilbage til Nordeuropa efter at have overvintret i Afrika eller Sydeuropa, er langt fra faste beboere i Danmark og der har i de sidste par år kun været to ynglende storkepar i Danmark. Et i Smedager i Sønderjylland og et i Gundsølille på Midtsjælland.
Storkeparret i Smedager vender tilbage år efter år og har fået navnene Tommy og Annika. I år ankom parret i deres rede henholdsvis 31. marts og 1. april og allerede seks dage senere var de første æg klar til at blive ruget på.
Sjældne i Danmark
Naturkendere spår at vi i de næste år vil se flere ynglende storkepar i Danmark, men om vi vender tilbage til fordums tilstande er usandsynligt. Det er nemlig ikke fordi de storkene som sådan har noget imod Danmark – de har bare ikke ret gode betingelser for at leve her, fordi mange vådområder – som er der storkene finder mad – er forsvundet.
Sidste gang, der i Nordjylland var et ynglende storkepar var i 2004, da et par slog sig ned i Vegger lidt uden for Aars.
Kilde: TV2 Nord.
Foto: Brian Nielsen.
NATURMØDET 2019 er en serie artikler, hvormed vi på den lokale netavis lægger op til årets store event i Hirtshals.