Butikstyv i Hjørring og biltyv i Bindslev

Venskabet med personale på hotel i Bindslev sluttede, da ung mand stjal lånt bil

903
Foto: Arkiv.

En butikstyv var forbi en butik på Bispetorv i Hjørring tirsdag aften 9. april. Her fandt han et par sko og et par bukser, som han tog med sig ind i prøverummet. Tyven tog sine egne sko og bukser af, tog bukserne, han havde taget fra butikken, på, og derefter sine egne ovenover.

Herefter tog han de nye sko på og valsede ud ad butikken.

De ansatte fik dog stoppet manden i vindfanget og tilbageholdt ham.

Det blev til en sigtelse for butikstyveri i stedet for.

Må jeg låne bilen?
27. marts kom en person forbi skranken på et hotel i Bindslev. Her spurgte han, om han ikke måtte låne en af deres biler.

Eftersom personen var kendt af personalet, så de ikke noget problem ved det, hvorefter han fik udleveret nøglerne til bilen.

Efter to uger og utallige opkald til personen, indså personalet, at de nok blev nødt til at melde bilen for stjålet.

Den 18-årige mand, der havde ”lånt” bilen, blev anholdt og sigtet for biltyveri.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments