Nye tider hos Lægerne i Hirtshals

Lægerne i Hirtshals ændrer arbejdsstruktur fra 1. maj 2019.

5534

Det ændrede arbejdsstruktur hos lægerne i Hirtshals er en konsekvens af manglen på læger i vores område.

– I den nye struktur vil vores hjælpepersonale, primært sygeplejersker, få en mere fremtrædende rolle. Det betyder blandt andet, at flertallet af patienterne først skal ses af vores personale og i samarbejde med lægen vurderes, om der er behov for yderligere lægekontakt, fortæller Jesper Holmelund hos lægerne i Hirtshals.

– Lægerne superviserer personalet løbende dagen igennem. Vi afskaffer tidsbestilling til konsultation ved lægen, tilføjer Jesper Holmelund.

Fremover kan deres patienter møde uden tidsbestilling på alle hverdage kl. 8.10 – 14.00. Ved ankomst registreres sundhedskortet ved henvendelse i sekretærskranken. Her afklares formålet med den ønskede konsultation, f.eks. blodprøve, ny recept, vaccination eller vurdering og behandling af sygdom.

Telefontiden udvides fra kl. 08.00 – 14.00 og varetages af vores personale. Vurderes behov for samtale med lægen, vil lægen ringe tilbage til patienten i løbet af dagen. Vores telefonnummer er uændret 98941177.

Receptfornyelser af stærkere smertestillende medicin, sovemedicin og beroligende medicin udstedes fremover kun ved personligt fremmøde i den åbne tid kl. 08.10 – 14.00 og varetages af vores personale ved en konsultation.

Det er stadig muligt af bestille tid ved lægen til attester samt ved specielle forhold efter aftale med lægen.

3 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
Pia Pedersen
5 år siden

Hvornår træder det i kraft

Mia
5 år siden

Åh nej, det er en kopi af det jeg var så glad for at slippe af med da jeg flyttede hertil fra Skagen! Forfærdeligt system hvor det personlige ryger fløjten og mange informationer går tabt fordi man først skal forklare sin situation til en sygeplejerske som så skal fortælle det videre til lægen, som så endelig skal finde 2 minutter til en overfladisk samtale med patienten.

Jesper Holmelund
5 år siden
Reply to  Mia

Hej Mia
Jeg forstår din bekymring. Vi er desværre tvunget til at tænke nye veje for at undgå det er er er meget værre, nemlig ingen læger i Hirtshals eller en udbudsklinik med nye lægevikarer på stribe. Vi vil anstrenge os til det yderste for at sikre tilfredsstillende konsultationer for alle vores patienter. Mvh Jesper Holmelund