Nordjyske kystfiskere ser igen bomtrawlere fiske ulovligt

Trods stor mediebevågenhed kan nordjyske kystfiskere nu igen se deres hollandske kolleger fiske med bomtrawl inden for 12-sømilsgrænsen.

403
Fiskeristyrelsens inspektionsskib Vestkysten i Hirtshals Havn. Foto (arkiv): Jens Kranen Photography.

– Det er dybt frustrerende. Det sker igen og igen, og der er tilsyneladende ingen konsekvenser eller kontrol, lyder det fra Thomas Højrup, der er formand for Thorupstrand Kystfiskerlaug.

Kommentaren falder efter, at kystfiskerne fra den lille nordjyske by igen har kunnet konstatere, at hollandske bomtrawlere overtræder reglerne og fisker inden for den usynlige grænse på 12 sømil, der findes langs Danmarks kyster.

Hollandsk bomtrawler i Hirtshals Havn. Foto: Jens Kranen Photography.

Hollænderne må gerne fiske i dansk farvand på grund af EU-regler. Regler der også kommer danske fiskere til gode. Men de må ikke overtræde den usynlige grænse på 12 sømil ud fra kysten – og det gør de, mener man at vide i Thorupstrand.

Helt konkret har Thorupstrand-fiskerne via en online lokationsservice kaldet Vesselfinder kunnet konstatere at to hollandske fartøjer flere gange har fisket på tværs af grænsen. Det skete, ifølge de nordjyske fiskere, senest den 26. marts

Som følge af fiskernes observationer har de nu, via Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri – FSK, anmeldt de hollandske skibe til fiskkerikontrollen. Derudover vil FSK tage sagen op på et møde med fiskeriminister Eva Kjer Hansen 2. marts.

Kilde: TV2 Nord.
Foto: Arkiv.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments