Et nyt malerfirma er for noget tid siden kommet til Tornby. Malerfirmaet Søren Olesen lægger hovedvægten af arbejdet hos private kunder.
Tanken omkring al malerarbejdet er grundighed og omhu eller sagt på godt nordjysk, at du som kunde hos Søren får et ærligt stykke arbejde og til den aftalte tid.
Søren fortæller ltil lokalbladet VI-TO, at det, der driver motivationen for ham er at have tilfredse kunder, som kommer igen og dette gøres kun ved, at kundens forventninger står mål med det færdige resultat.
Søren maler en del sommerhuse, som nok er gået hen og blevet et speciale, hvor et grundigt forarbejde sikrer et sundt og smukt hus i mange år. Søren håber at blive kendt i lokalområdet som den lokale maler, der leverer et godt og ærligt stykke arbejde
til en fornuftig pris.
Med nyt lager på hjemmeadressen er der nu også mulighed for at købe en spand maling til en fordelagtig pris, hvis man selv ønsker at gøre arbejdet. Og selvfølgelig følger der et par gode råd med på vejen til dem, som vil benytte sig af dette.
Familien består af tre børn, Liv, Ellen og Emil, samt ægtefællen Wendy, som er sygeplejerske på Hjørring Sygehus.
– Vi glæder os til foråret, hvor der så er flere børn ude at lege, så børnene kan finde nye legekammerater heroppe, siger Wendy og Søren.
Begge er indfødte nordjyder og med tidligere base i Hjørring. De flyttede til Tornby med ønsket om mere plads og naturen lige uden for døren.
Kilde: Lokalbladet VI-TO og Malerfirmaet Søren Olesen.