Spar Nord Hjørring har ansat Christoffer Povlsen som Totalrådgiver. Christoffer kommer fra en stilling som Privatkunderådgiver i Spar Nord Hjallerup.
– Jeg er opvokset i Åbyen og har gået i folkeskole på Horne/Asdal skole og efterfølgende på Ulvkærskolen i Emmersbæk, fortæller Christoffer.
– Derudover har jeg gået på Handelsskolen i Hjørring og efterfølgende taget en finansøkonomuddannelse på UCN i Aalborg. I dag bor jeg i Hjørring by sammen med min kone, Ditte. Fritiden går med løb og cykling, fodbold og diverse sportsaktiviteter, samt samvær med venner og familie, uddyber Christoffer.
– Jeg har tidligere spillet en del fodbold i Horne, Hirtshals, Asdal og senest i Bagterp, tilføjer den nye Totalrådgiver hos Spar Nord.
Sideløbende med arbejdet i Hjallerup har Christoffer i perioden 2016 til 2018 færdiggjort en HD uddannelse i Finansiel Rådgivning på Aalborg Universitet.
I forbindelse med studiet på UCN i Aalborg flyttede Christoffer og Ditte til Aalborg 2013, men flyttede tilbage til Hjørring 2017.