Til Nordic Seafoods hovedkontor i Hirtshals søger de en frisk kollega, der vil være en del af vores dygtige eksport-/logistikteam.
Jobbet
En væsentlig del af jobbet består af kommercielle opgaver, herunder:
• Ordrebehandling, klargøring af transport-, eksport- og toldpapirer samt fakturering.
• Salgsback-up opgaver for vores eget salgsteam og vores salgskontorer i Europa.
• Kontakt til transportører, myndigheder og andre eksterne leverandører.
• Administrative opgaver i forbindelse med ordre/transportafviklingen.
Personprofil
Vi søger en person med en god kommerciel forståelse og en baggrund indenfor handel, eksport eller spedition.
Har du erfaring med international logistik og eksportdokumenter, vil det være en fordel. Du er kendt for din positive og åbne indstilling og trives med at tage ansvar og give dit bidrag til at løfte opgaver i fællesskab.
• Det er et krav, at du som minimum er flydende i dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt. Er du også god til andre sprog, vil det være et plus.
• Du har brugererfaring med Butterfly toldsystemet og Navision eller lignende IT-værktøjer.
• Du arbejder systematisk, har blik for detaljen og kan bevare dit gode humør, når det går stærkt.
• Du er en positiv, energisk og udadvendt teamplayer, som er nysgerrig og opsøgende i forhold til at lære nyt.
• Du er fleksibel med hensyn til arbejdstid.
Vi tilbyder
Vi tilbyder et job i et internationalt miljø, hvor åbenhed, humor og godt kollegaskab betyder meget. Du kan læse mere om os på www.nordicseafood.com
Stillingen er på fuld tid og aflønnes efter erfaring og kvalifikationer plus PFA pensionsordning og helbredssikring.
Send hurtigst muligt din ansøgning plus et CV til job@nordicseafood.com.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende, efterhånden som vi modtager ansøgninger. Ansøgningsfristen er onsdag den 3. april 2019.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR Manager Dorte Bødker på telefon 2948 9810.