Indsamlingen blandt folket til støtte for bevarelse af Hjørring Kommunes tidligere kulturhus Vendelbohus har fået en stille åbning. Der var den 18. marts 2019 indsamlet 12.000 kroner fra 32 privatpersoner.
Til sommer trækker kommunen støtten til kommunens kulturhus, og så er det op til private at drive det videre. En gruppe arbejder ihærdigt på at etablere et grundlag for at bevare Vendelbohus og skriver blandt andet:
Vi har kun taget det første skridt… Nu har vi brug for, at du hjælper til!
For at sikre, at Vendelbohus også kan klare sig efter den 1. juli 2019, har vi brug for din støtte!
En lille initiativgruppe – med en stærk tro på huset og mulighederne i det – har nu lavet en aftale med kommunen om at leje det. Troen på mulighederne bygger på de mange positive tilkendegivelser, som enkeltpersoner og grupper er kommet med, og som har haft den samme overskrift: Bevar Vendelbohus!
At leje huset er kun det første skridt. Skal aktiviteten i huset fortsætte, kræver det mange ressourcer – ikke mindst her i starten. Initiativgruppen vurderer, at der skal indsamles mindst 1 mio. kr. i år og gerne mere for at kunne drive huset.
I løbet af marts måned stiftes den selvejende institution ”Vendelbohus”. Denne forening med en bestyrelse med brugerindflydelse kommer til at stå for den fremtidige drift af huset, og det er tanken, at huset skal ”kunne hvile i sig selv”. Der er med andre ord ikke nogen i initiativgruppen, der får et økonomisk udbytte af det arbejde, de har lagt i at bevare huset.
Vi starter nu en indsamling til fordel for huset og de aktiviteter, der skal være i det. Vi vil bevise, at der fortsat er brug for et sted som Vendelbohus.
Hjælp med at bevare Vendelbohus som privatperson
Vis nu med handling, at du synes, at vi skal have et Vendelbohus fremover. Der er følgende 2 muligheder:
Medlemskab 1 år – kr. 300,00
Medlemskab 3 år – kr. 600,00
Medlemskabet giver mulighed for indflydelse i den selvejende institution Vendelbohus
1 billet til årligt kulturelt arrangement
Medlemskabet gælder fra 1. juli 2019
Vi har gjort det let for dig:
Vælg om du vil støtte i 1 eller 3 år
Overfør beløbet på mobilepay 208405 (Husk at angive navn og adresse)
Har du ikke mobilepay kan du overføre på konto 9001 1400227264
Erhvervssponsor
Det er også muligt at støtte som virksomhed, er du endnu ikke blevet kontaktet af en vores mange ambassadører, så skriv til os på vendelbohus@has.dk
Det er muligt at følge indsamlingen på hjemmesiden for Vendelbohus.
Jeg syntes det er flovt Hjørring at der kun er samlet 12000kr ind
I har da godtnok ik forstået budskabet og alvoren i det her
I valgfarter op til de mange koncerter og der er fedt
Men at gi sølle 300kr for at bevare huset nej nej
Se at komme igang
Alt andet er flovt