Cecilie Termansen har fået sin håndbold opdragelse i FFI Håndbold og begyndte for ca. 1,5 år siden at træne med os, samtidig med at hun spillede på U18 holdet i FFI.
Ved opstart af denne sæson valgte Cecilie Termansen at spille hos Vendsyssel Håndbold. Det har nu affødt, at hun og klubben er blevet enige om at fortsætte samarbejdet med papir på hinanden.
– Cecilie har udviklet sig rigtig meget og er en stor fighter i alle henseender. Hun giver sig altid maksimalt, og vi ser i Cecilie en stregspiller, som kan nå rigtig langt med sin håndbold, siger direktør Jan hansen.
– Det er glædeligt, at vi fremtidssikrer med unge lokale talenter, og Cecilie Termansen er synonym herpå. Hun har udviklet sig meget i år både defensivt og offensivt. Desuden og yderst væsentligt besidder hun de værdier, vi som klub gerne vil efterleve, tilføjer træner Kent Ballegaard.
– Anerkendelsen herfor har hun fået via udtagelse til U-landsholdet, så jeg glæder mig meget til at videreudvikle på hende henover de næste sæsoner, slutter Kent Ballegaard.
– Jeg ser frem til at fortsætte i Vendsyssel og er rigtig glad for at spille i klubben, derfor har jeg også valgt at indgå kontrakt med klubben. Jeg glæder mig til den kommende sæson i trøjen for Vendsysseltrøjen, lyder det fra Cecilie Termansen.