DHG Odense gæster lørdag Vendsyssel Håndbold

Lørdag går det atter løs på hjemmebane i Hjørring, når DHG Odense gæster Vendsyssel Håndbold i Hallen Park Vendia.

60
Foto: (arkiv) Kim Thomsen.

DHG Odense har i denne sæson spillet rigtig mange gode kampe, og derfor indtager de i øjeblikket også en 4 plads i rækken. Det er en flot præstation af et hold, som rykkede op i 1. division til denne sæson.

– Da vi spillede i Odense i efteråret, blev det til et uafgjort resultat i en kamp, som bølgede frem og tilbage. Vi forventer, at morgendagens kamp bliver en kamp med masser af fart. DHG Odense er et hold, der løber meget og kommer med et stort tryk i deres ankomstfase, noterer direktør Jan Hansen.

– Vi skal modstå det tryk og kæmpe en vis del ud af bukserne, hvis vi skal have point ud af opgøret. Vi er klar til at give den maksimalt gas og håber, du kommer og bakker pigerne op. De fortjener masser af opbakning i denne svære kamp, slutter Jan Hansen.

Der er kampstart kl. 15.00 i Hallen Park Vendia i Hjørring. Der er bus med afgang kl. 13.45 fra Jye’s Bagbutik. Prisen for medlemmer af supportklubben er kun 100 kr. for bus og billet.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments