Jesus skulle angiveligt have forvandlet vand til vin og sten til brød, hvilket lyder umuligt, men noget nær ligeså mirakuløst forekommer det uden sammenligning i øvrigt, når det nu lykkes for den kulinariske tryllekunstner Simon Emil Christensen med et yderst elegant og mange gange gentaget tvist mellem et traditionelt og et moderne smagsudtryk at forvandle klassiske danske og til tider ret tunge retter til overraskende lette og friske himmerrigsmundfulde på Restaurant Abstrakt.
Onsdag aften satte vi os for at smage på fem ud af de i alt syv helt nye retter på det spændende menukort, som køkkenchefen og personalet først selv havde smagt til samme eftermiddag. Altså indledte vi aftenen med noget så traditionelt som en rejecocktail, men vel at mærke uden rejer, idet der til gengæld var friske stenbiderrogn med dild og kørvel samt saltet agurk, icebergsalat og citronsaft, der med hensyn til frisk og kølig lethed løftede smagsoplevelsen lysår op over dens klassiske forlæg. Dertil en ligeså forfriskende 50° Rheingau Riesling Trocken 2017.
Således spændt op til flere liflige oplevelser fik vi serveret en tallerken med kogt torsk, hvilket da er til at forstå i Hirtshals. Forståelsen fik imidlertid igen et kick af rettens uomtvistelige tvist med syltet rødbedebånd og ikke mindst den i baconolie confiterede blomme samt de rå kapers, der gav den tempererede fisk et rustikt og grønt løft, der spillede fornemt sammen med hollandaisesaucen, idet overraskelsen her især blev leveret af den fine, men ikke rå æggeblomme på toppen. Hertil var der en Soldiers Block Chardonnay 2018, som igen blev kompetent præsenteret med flere anekdoter fortalt af Sarah Schaltz.
Tredje ret blev båret ind af køkkenchefen selv, som spurgte, om vi kunne gætte, hvad der var på det delikate træfad, hvilket vi hurtigt fik indkredset til noget med gris, som da også viste sig at være lige præcis stegt flæsk i form af svinesnacks. Det var altså mildest talt bare ikke til at se det, hvis man ikke på forhånd var sporet ind på det af menukortet og andre ting på fadet. Her var nemlig ingen kogte kartofler og persillesovs, endsige kniv og gaffel, men til gengæld røget kartoffelsifon, persillemayo og broken gel på lage fra de syltede rødbeder som dyp til de knasende sprøde og lækre snacks. Sådan en omgang fortjente fornuftigvis en sval belgisk hvedeøl fra Gourmetbryggeriet GB.
Endelig var turen kommet til den klassiske cordon bleu og en sawoy rulle, som i hænderne på køkkenchefen var bragt til at lette fra tallerkenen med henholdsvis serrano og ost samt til sidstnævnte brændt blomkålspuré og fint spidskål og sågar glaskål. Hertil var saucen igen forrygende god og smagfuldt afstemt. Meget mere og mange superlativer kunne føjes til, men der blev kort fortalt her sagt skål i en fin Pinot Noir 11th Hour Cellars.
Herefter var der også kun lige akkurat plads til desserten, hvilket mildest talt var heldigt, da den traditionelle citonfromage var prikken over det berømte i som i den lækreste is, når den er aller, aller, aller bedst. Desserten blev exceptionelt flot præsenteret omkranset af blå flammer. Nippende til en Famiglia Bianchi Late Harvest Semillon 2013 befandt man sig virkelig i den syvende himmel på Restaurant Abstrakt.
Ærbødigt og himmelhøjt hatteløft for hele det suveræne hold på Restaurant Abstrakt!
