Stillingen er på mellem 15 og 30 timer om ugen afhængig af sæsonen på Fyrklit.
Danland Fyrklit består af 164 ejerlejligheder samt 12 hotelværelser og ligger midt i naturen med strand, vand og klitter.
Da vi går feriesæsonen i møde, søger vi en receptionist, der kunne tænke sig at være en del af vores team.
Dine kvalifikationer:
- Du er udadvendt og positivt indstillet
- Du formår at give en professionel og venlig service – også i stressede situationer
- Du kan arbejde selvstændigt og struktureret
- Du kan arbejde i Word og Excel samt lære bookingsystem
- Du kan begå dig mundtligt og skriftligt på dansk, norsk, engelsk og tysk
Jobbeskrivelse:
Du vil få et spændende job, hvor du vil være i kontakt med Danland Fyrklits husejere og glade feriegæster.
Som receptionist har du ansvar for at kunne holde overblikket og være serviceminded selv i stressede situationer, således centerets mange gæster får en god oplevelse under deres ferie.
Det daglige arbejde i receptionen består af afholdelse og administrering af ind- og udtjekninger, alment kontorarbejde, rengøringsplanlægning, booking, kasserapportering, telefon og mail besvarelser, morgenmadsservering for hotelgæsterne og meget mere.
Weekendarbejde forekommer og vagterne ligger i tidsrummet 7.00 – 19.00.
Eventuelle spørgsmål til stillingen kan rettes til Centerchef Nikolai Møller på e-mail: nikolaimoller@danland.dk.
Jobsamtaler i uge 12 – stillingen tiltrædes snarest muligt.
Nikolai glæder sig til at læse din ansøgning, som du bedes sende til e-mail: nikolai.moller@danland.dk
Kilde: Jobindex.dk.