Friluftsrådets Grønne Flag til friskolen Skallerups daginstitution SøLøVen

Friskolen Skallerups daginstitution SøLøVen netop fået tildelt Friluftsrådets Grønne Flag for deres arbejde med naturen i hverdagen.

171

Friluftsrådets Grønne Flag hejses af borgmester Arne Boelt fredag den 8. marts kl. 14.30, hvor alle interesserede er indbudt til festligheden i SøLøVen på Skallerup Skolevej 3.

– Store naturoplevelser og udfordringer for sanser, motorik og læring finder vi overalt, når bare vi er nysgerrige nok. Om det er edderkoppen i hjørnet oppe under loftet, den friske efterårsstorm der hvirvler bladene rundt i luften eller mudderet, der bliver til superheltemasker, når det kommer i barnehænder. Det handler om at udforske, afprøve og gøre erfaringer. Det er sjovt og lærerigt for både børn og voksne, fortæller Mette Marqurdsen.

De voksne i SøLøVen er nemlig meget interesserede i natur og udeliv, og det smitter af på børnene. SøLøVens beliggenhed midt i det fantastiske landskab vest for Hjørring er et stort plus. Her er landbrug, skov, mark, eng, søer og bække i gåafstand, og med egen bus når børnene let til stranden eller for eksempel vandværket, genbrugspladsen og oplevelser i landskaber lidt længere væk.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments