Bindslev spiste igen sammen

Midt under arrangementet blev uddeler Klaus Kold fra Dagli'Brugsen ringet op af DR P4 Nordjylland.

477

Dagli’Brugsen i Bindslev deltog tirsdag aften for tredje gang i arrangement Bindslev spiser sammen.

– Flere end 100 lokale havde købt billetter til den dejlige mørbradgryde, fremstillet af “Gufferne”. Det er 10 mænd fra Bindslev, der igennem mange år har haft et madlavningshold på Bindslev Skole, fortæller Ulla Sølvsten.

– Brugsuddeleren fik en opringning fra DR P4 Nordjylland, da alle gæsterne ankom. Det blev til et liveinterview om aftenens arrangement. Menighedsrådet havde stillet sognehuset til rådighed til arrangementet, forklarer Ulla Sølvsten.

Efter kaffen havde mange skrevet sig på som hjælpere til det næste arrangement i juni måned.

Foto: Ulla Sølvsten.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments