
33 svedige cyklister kæmper for at træde pedalerne ned i bike-salen i Fitness World i Hjørring.
Alle har de valgt at give 300 kroner for en cykel i tre timer til det, der er Danmarks største bike-event nogensinde.
Det er Fitness World, der i samarbejde med Team Rynkeby har valgt at arrangere eventen, der samler penge ind til Børnecancerfonden.
– Der har jo været centre fra hele Nordjylland, der bidrager. Det er vi utrolig taknemmelige for. Det betyder meget, for der er børn til familier derude, der har det svært, og hver eneste krone, vi kan samle ind til det formål, flytter noget, det er vi sikre på, siger Tina French, medlem af Team Rynkeby i Nordjylland og til daglig Rådmand for Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune, til TV2 Nord.
Over 70 centre fra hele landet er med i eventen, og i Hjørring kører de “Bike for børnene” fra klokken 9-12 og slutter så af med at spise på restaurant Bones i byen.
Kilde: TV2 Nord.






















































