Bjerringbro har lagt sig lunt på en 4. plads i rækken og er kun 2 point efter nummer 3. Netop en 3. plads giver kampe mod nummer 2 i rækken om en plads i kvalifikationen mod et Ligahold.
Med det in mente er det helt sikkert et topmotiveret hjemmehold, Vendsyssel Håndbold gæster lørdag. Bjerringbro har mange dygtige spillere, og med en snu Line Gyldenløve på centerpladsen til at styre spillet, er de altid farlige. Louise Søndergaard er også kommet godt igang på det sidste og scorer mange flotte mål fra distancen.
– Vi skal fortsætte det gode spil fra sidste weekend, hvor det blev til en sejr over Hadsten på hjemmebane. Vi skal som i sidste weekend kæmpe og fighte i hele kampen, samt være kyniske i spillet. Kan vi holde de dyder, er der også chance for point, selvom det bliver svært, lyder vurderingen fra direktør Jan Hansen.
– Vi tror på muligheden og vil gøre alt for at tage point med hjem til Vendsyssel, fastslår afslutningsvis Jan Hansen.
Kommer du ikke i hallen kan du via tophåndbold følg kampen – KLIK HER.
Foto: Kim Thomsen.