Vagtskifte hos Hirtshals Handel & Erhverv

Handelschef Per Martensen gør status frem til generalforsamlingen hos Hirtshals Handel & Erhverv.

713
Handelschef Per Martensen fra Hirtshals Handel & Erhverv hos Ostemanden på Nørregade i snak med afgående formand Jørgen Jensen og journalist Christine Nørgaard fra DR P4 Nordjylland.

Handelschef Per Martensen, som tillige er indehaver af Martensens Bogtrykkeri, tiltrådte ved årsskiftet og har lige siden haft forrygende travlt med at sætte sig ind i forretningsgangen og de aktuelle samt fremtidige aktiviteter hos Hirtshals Handel & Erhverv.

Helt aktuelt er det især foreningens forestående generalforsamling, som skal holdes tirsdag den 26. februar kl. 18 hos Marianne Mortensen i MorMors Sommercafé på Strandvejen i Tornby, der fylder på den gode måde hos Per Martensen, som er spændt på sammensætningen af den nye bestyrelse hos Hirtshals Handel & Erhverv.

Fra den siddende bestyrelse udtræder nemlig både den nuværende formand Jørgen Jensen samt René Skjoldager fra Wagner og Jakob Nielsen fra Mokka. Endvidere er Morten Andersen og Martin Krüger på valg, hvilket også gælder suppleanten Niels Chr. Jakobsen fra Jyske Bank.

Dermed er der som nævnt lagt op til et større vagtskifte i bestyrelsen hos HHE.

Interesserede i de ledige bestyrelsesposter kan kontakte Per Martensen.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments