Jeg kom netop til at tænke på alle de tørklædeklædte kvinder fra min barndom, da jeg forleden dag læste en historie om en mand fra Fredericia, der var blevet smidt ud af Føtex i Randers, fordi han nægtede at lade sig betjene af en kvindelig ekspedient, der havde tørklæde på. Manden ville ikke ”påduttes nogen religion, når [han] handler ind”.
Jeg har lidt svært ved at se, hvordan man bliver påduttet nogen religion, blot fordi en ekspedient har et tørklæde på. Gad vide, om manden ville have følt sig lige så forulempet, hvis ekspedienten havde haft et stort kors i Moses Hansen størrelse rundt om halsen. Måske er det min opvækst blandt modne damer med tørklæder på hovederne, der har gjort, at jeg ikke er blevet helt så tørklædeforskrækket, som manden fra Fredericia. Jeg ved det ikke.
Nu behøver man jo i øvrigt ikke at være hverken radikaliseret muslim eller undertrykt, bare fordi man vælger at tage et tørklæde på.
Jeg kender ikke ekspedienten i Føtex i Randers, så jeg kan af gode grunde ikke vide, hvorfor hun havde tørklæde på. Men jeg ved til gengæld, hvorfor min faster og min bedstemor ofte havde tørklæde på. Det var primært for ikke at fryse om hovedet. Andre gange var det for ikke at få avner eller støv i håret, når de hjalp til i marken eller i stalden.
Historien om manden fra Fredericia, der havde forvildet sig i Føtex i Randers, fik mig til at forestille mig, hvordan det mon ville have gået for sig, hvis det i stedet havde været min bedstemor eller min faster, der havde handlet i Føtex netop den dag. Så tror jeg nemlig ikke, at nogen af dem ville have skænket det en tanke, om ekspedienten havde tørklæde på eller ej. Til gengæld er jeg helt overbevist om, at både min faster og min bedstemor ville have bemærket, om ekspedienten var servicemindet, pæn og ren i tøjet, og om hun gav de rigtige byttepenge tilbage.
Men hvis min faster eller min bedstemor havde mødt mig, da de kom ud af Føtex igen, og konstateret, at jeg igen ikke havde taget noget på det bare hoved i det kolde vejr, så ville de helt sikkert have spurgt mig; ”fryser du ikke om hovedet”?
OM BLOGGEREN
Christian Borrisholt Steen, som er vokset op i Hirtshals, er familiefar, vendelbo, ordkløver og foredragsholder med en forkærlighed for dialog om etik, tro og eksistens. Han er cand.mag. i Samfundsfag og Psykologi fra Aalborg Universitet og har en masteruddannelse i etik og værdier i organisationer fra Aarhus Universitet. Han var i perioden 2012 til 2018 medlem af Det Etiske Råd.
Kilde: TV2 Nord.
Vores familie har siden 43 boet overfor det gamle missionshus i Mikkelsgade. Som barn havde jeg fast plads ved vinduet, når der var søndagsmøde. Det var de ældre med sorte tørklæder, søstrene og bedste Jørgensen, Hausgård familien m.fl. Strengekoret- som vi kaldte det strenge kor.