Fiskeriet har i 2014 været rimeligt for medlemmerne af Hirtshals Fiskeriforening, men alligevel er det vanskeligt for dem at blive ved med at se lyst på fremtiden, forstod man på formand Niels Kr. Nielsen, da han aflagde sin beretning ved foreningens generalforsamling søndag den 19. december på Nordsøen Forskerpark
– Jeg indledte sidste års generalforsamling med at sige, at reglerne skulle forenkles, og fiskeriet skulle have en bedre finansiering. Det er desværre ikke blevet bedre. Fiskeriet døjer stadigvæk med høje renter og alt for mange regler. Det er svært for den enkelte fisker at bevare optimismen under sådanne forhold, sagde Niels Kr. Nielsen.
– Hvis vi ser på sammensætningen af fartøjerne, er der flest af de mindre. Det er desværre fra den store kategori de forsvinder. Der skulle helst være en bred sammensætning af fartøjer, så fungerer en havn jo bedst, forklarede formanden.
Niels Kr. Nielsen lagde dog desuden vægt på, at bestyrelsen i foreningen trods alt har valgt at se lyst på perspektiverne for fremtiden, hvilket altså bare forudsætter, at bankerne skal være mere positive overfor erhvervet.
Kilde: FiskeriTidende