
Medlemmer og borgere i Børglum og omegn, så er endnu et år i by og forening gået, og der skal afholdes generalforsamling. Bestyrelsen glæder sig til at fortælle, hvordan året er gået, og hvad de regner med skal ske i det næste. Kom gerne med forslag til nye bestyrelsesmedlemmer eller udvalgshjælpere, hvis I hører om nogen eller selv ønsker at deltage.
Generalforsamlingen finder sted i Børglum Forsamlingshus.
Torsdag den 21. februar 2019 kl. 19.30.
Foreningen vil være vært ved kaffe og kage.
Dagsorden for generalforsamlingen skal mindst indeholde:
- Valg af dirigent
- Valg af stemmetællere
- Bestyrelsens beretning for året v/ formanden
- Forelæggelse af det reviderede regnskab v/kasseren
- Indkomne forslag
- Orientering om bestyrelsens budget
- Fastsættelse af medlemskontingent
- Valg af
- Bestyrelsesmedlemmer for 2 år (ulige år 3 antal, i lige år 4 antal).
- 2 bestyrelsessuppleanter for 1 år.
- 2 revisorer for 2 år. Revisorerne må ikke være medlem af bestyrelsen.
- 1 revisorsuppleant for 1 år.
- Eventuelt
- Der kan ikke vedtages forslag under eventuelt
Generalforsamlingen er beslutningsdygtig, når der er behørigt indvarslet uanset antal fremmødte medlemmer. Alle spørgsmål afgøres ved simpel stemmeflerhed. Beslutning om ændring af vedtægter kan dog kun finde sted efter reglerne i § 8.






















































