Har du flair for køleteknik, og vil du have en hverdag med opgaver, der spænder lige fra private hjem til storindustri og anlæg på store fragtskibe? Så bliv køletekniker i en veletableret virksomhed, og hjælp med til at holde temperaturerne nede i Nordjylland – og i resten af verden.
– Du yder solid teknisk service ude hos vores kunder, og selvom relationerne til kunderne er gode, så skal hver opgave gerne løses så godt, at installation lever op til lovpligtmæssig stand til gavn for; kunde, leverandør og ikke mindst miljø, fortæller direktør og ejer Jens Lund Madsen hos Kølemadsen A/S.
En lille virksomhed med store kunder
Hos Kølemadsen forhandler, installerer og servicerer vi køle-, fryse- og komfortanlæg i alle størrelser hos både private og erhvervskunder. Her kan du se frem til at indgå i en veletableret organisation, der har eksisteret siden 1969, og hvor 17 dygtige kolleger altid står klar med en hjælpende hånd, hvis der er brug for det.
Du holder hovedet koldt Dine dage begynder oftest med, at du siger godmorgen til dine kolleger på værkstedet i Hirtshals, før du kører ud til vores kunder. Du arbejder fra 7-15 – dog 7-14.30 om fredagen. Dine opgaver kunne foregå på store industrianlæg, såsom i fryse- og kølehuse inden for transport- og fiskeindustrien samt i detailbranchen, men også i private hjem.
Du får en hverdag, hvor du:
– installerer nye køle- og komfortanlæg samt varetager spjældarbejde, hvor du servicerer og vedligeholder eksisterende anlæg
– laver fejlfinding på anlæg, styringer og automatikenheder – i mindre omfang yder rådgivende salg til kunderne.
Servicering i Nordjylland – og i resten af verden
Drømmer du om at arbejde i et internationalt landskab, så er der gode muligheder i denne stilling:
– Hvis du er den helt rigtige og har lyst til rejseaktivitet, kan du med tiden komme med, når vi servicerer skibe i hele verden og assisterer ved storindustri i både Grønland og Asien. Dermed får du spændende arbejdsopgaver i en helt anden størrelsesorden end herhjemme, fortsætter Jens Lund Madsen.
Der vil således kunne forekomme rejseaktivitet, når vi løser opgaver for vores kunder i stort set hele verden. Erfarne kolleger i en flad organisation Vi garanterer gode kolleger og fantastisk stemning. Både i hverdagen, til sociale arrangementer. Samtidig får du gode udviklingsmuligheder, når du gennem kurser og certificeringer gradvist opkvalificerer eller holder dine kompetencer ved lige. Derudover tilbyder vi firmabil, telefon og iPad. Du har køleteknisk viden og kundeflair
Vi leder efter dig, der er uddannet køletekniker. Men er du uddannet elektriker med interesse for køleteknik, hører vi også meget gerne fra dig. Uanset hvad har du erfaring med køleanlæg og kendskab til kølekredse, ligesom du yder god kundeservice.
– Du trives i en travl hverdag, hvor du kan have alt mellem 1 og 5 opgaver på én dag.
– Du har en stor faglig stolthed og sætter en ære i at løse opgaven rigtigt første gang.
– Du behersker dansk i skrift og tale
– Du har kørekort Bil (B).
Er du vores nye kollega? Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Jens Lund Madsen på 9894 1916.
Send din ansøgning og dit CV til job@kolemadsen.dk. Tiltrædelse er hurtigst muligt, men vi venter naturligvis på den rette kandidat, så søg allerede i dag.