Historien om Jørgen Fibiger

Historien om havnens tilblivelse har vi tidligere fortalt, men her er den korte udgave af fortællingen om Jørgen Fibiger, som ikke er til at komme udenom i forbindelse med 100 års byjubilæet i Hirtshals.

372
Jørgen Fibiger var en travl herre, men ses her i en stille stund under arbejdet med Hanstholm Havn. Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune.

Jørgen Fibiger blev cand. polyt. i 1892. Efter endt uddannelse søgte han ind ved Vandbygningsvæsenet som assisterende ingeniør, hvor han blandt andet fik til opgave at føre tilsyn med arbejdet ved den første forlængelse af molen i Hirtshals.

Da molen i Hirtshals for anden gang skulle forlænges i 1896, søgte Jørgen Fibiger igen til Hirtshals, men denne gang som arbejdets udførende ingeniør. I 1914 blev Vestkysthavnekommissionen nedsat, og Jørgen Fibiger blev gjort til ledende ingeniør herfor. Kommissionens forslag førte til lov af 1917 om anlæg af havne på Jyllands vestkyst – nemlig ved Hanstholm og Hirtshals.

I 1918 påbegyndte Vandbygningsvæsenet planlægningen af havnebyggeriet ved Hirtshals, men her blev Fibigers plan fra Vestkysthavnekommissionen imidlertid ikke fulgt. Derfor valgte trafikminister J. Hassing-Jørgensen at overdrage projektets ledelse til netop Fibiger fra december 1918, og ligeledes blev han statens ledende ingeniør ved opførelsen af havnen ved Hanstholm.

Jørgen Fibiger blev belønnet af kong Christian X for sit arbejde i Vestkysthavnekommissionen med fortjenstmedaljen i guld. Han døde i Hanstholm i 1936, men ligger begravet i Hirtshals.

Kilde: WikiVendsyssel.

Link til tidligere artikel

Historien om Hirtshals Havn

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments