Asger Bolet: Vi går og visualiserer

Advarsel: Dette er ikke en visualisering, noterer i dette debatindlæg Asger Bolet.

813

Af Asger Bolet
Hjortnæsvej 87
Hjortnæs

Dette er et billede af de nuværende Hjortnæs møller med 69 m til top af vingerne, taget fra min have på Hjortnæsvej 87 med en kineser telefon. Afstanden er ca. 900 m til møllen til højre i billedet og 1000 m til møllen til venstre.

Hvis Hjørring byråd vedtager, at disse møller må ”udskiftes” med nye møller på 150 m, vil de nye møllernes indbyrdes afstand ændres, således at møllerækken blive forskudt mod nord vest. Samtidig rykkes hele mølle rækken mod nord tættere på Hjortnæsvej, dette sker for at overholde afstands kravene til kommunegrænsen mod Brønderslev.

Hvis opsætningen af de 8 nye møller vedtages, bliver der en voldsom ændret udsigt fra min grund og min stue, i de næste 20 år. Udsigten bliver 8 dominerende møller, mod de 3 jeg nu har direkte udsigt til. Jeg kan godt fornemme, at jeg er et af de mange lokale børn, som mølle tilhængerne er mere end villig til at smide ud foran bussen i miljøets navn, fred være med det, men!

Jeg vil gerne bringe en opfordring til alle jer, der skal træffe en afgørelse i denne sag, her tænker jeg på byrådsmedlemmerne i såvel Hjørring som Brønderslev, kør dog en tur rundt om møllerne, så i selv kan danne jer et indtryk af, hvilket indgreb i er blevet bedt om at tage stilling til, stop på Hjortnæsvej og Løkkensvej for selv at visualisere. Tag evt. en snak med de lokale, her bor både tilhængere og modstandere.

Når I har dannet jer et indtryk af, hvilket indgreb det er at placere 150 m møller istedet for de eksisterende, kan I jo slå et smut omkring den gamle vindmølle på Børglum kloster, stil jer på sydsiden af møllen, dan jer selv et billede af hvor store de nye Hjortnæs møller vil være. Det er ikke så svært, at fordoble højden op på den eksisterende Hjortnæs mølle, i tydeligt ser hen over indgangen til klosteret.

Det kan godt være at i ikke kan fremkalde et indre billede, dannet i det omtalte autoiserede WindPRO program, men mindre kan jo også gøre det. Her på bakken, hvor på den gamle hollandske mølle står, er der tydelig udsigt til den nye mølle placering syd for Fristrupgård.

Ja, jeg er med i det eksisterende møllelaug og har draget økonomisk fordel af dette, hvilket var et bevidst valg jeg tog i 1999, da jeg blev nød til at leve som nabo til de dengang ”nye kæmpe vindmøller” i op til 28 år. Lidet anede jeg dengang at ”straffen”var tidsubegrænset med mulighed for skærpelse, dette kan naturligvis i dag forklares med ungdoms naivitet. Man skal ikke have ondt af mig da min ejendom ligger inden for den zone, hvor man kan søge om erstatning for tab af ejendomsværdi, men!

Klog af skade spekulerer jeg denne gang på, hvad sker der næste gang om 20 år, når jeg er 72. Skal vi også op i 300 m!

14 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
FREDE EMIL CHRISTENSEN
5 år siden

Frede Christensen Hjortnæsvej 101
Ja og vi er flere naboer der bliver tromlet ned får at andre kan få penge i kassen

Jette B
5 år siden

Den ene af Møllerne har du da sat op, som en af de 8, du ejer den godt nok ikke mere, så for Møller har du været da været, endda så meget at du har opsat en.

FREDE EMIL CHRISTENSEN
5 år siden
Reply to  Jette B

Til jette B hvad er det for noget plader at skrive jeg har aldrig haft noget med de møller at gøre, for fremtiden så undersøg lige dine påstande inden du slynger dem ud

Jette B
5 år siden

Jeg beklager, hvis jeg har taget fejl

FREDE EMIL CHRISTENSEN
5 år siden
Reply to  Jette B

Hej Jette det heder ikke hvis jeg har taget fejl, for det har du spørg dine mølle venner. fremover må folk nok tage sandheden i dine indlæg med et gran salt

Jette B
5 år siden

Jeg beklager selvfølgelig at jeg har været forkert informeret i forhold til ejerforhold,
Men om i skal tage oplysninger med et gran salt, det vil jeg nu sætte spørgsmål ved.
Den gruppe du tilhører hr jo også fået rigtig mange til at skrive under på at der kun er 1 km. Ud til møllerne fra Børglum kloster. Så sandhed hele vejen igennem er også svært for modstander af møllerne

Bodil Dam
5 år siden
Reply to  Jette B

Folk har ikke skrevet under på 1km ud til møllerne fra Børglum Kloster, det var en fejlberegning fra klostret side for snart et år siden, som blev rettet dengang og som alle i møllelauget har fået tydelig besked om. Så det er ren misvisende propaganda, at blive ved med at påstå det. Øverst på den seddel folk skriver under på, står der hvad de skriver under på, det kan politikkerne også læse. Så tjek dine fakta.

FREDE EMIL CHRISTENSEN
5 år siden
Reply to  Bodil Dam

jeg synes det ser ud til at Jette B er ved at gå i panik over sine egen usandheder

Lisbeth Lindrup
5 år siden

Super god visualisering – også af problematikken generelt.

Jette B
5 år siden

I forhold til hvad, indsigtslinje udsigtslinje, Lyd, højde??

Leif
5 år siden

Alle de steder der står kæmpe elmaster kan man jo bare stille en vindmølle der er strømføringen jo alligevel og elledninger larmer og er grimme? ???

Rikke Kirstine Lomholt
5 år siden

Rigtigt mange af husejerne på de to veje (Løkkenvej og Hjortnæsvej) langs mølleprojektet har tilkendegivet, at de er imod. Og så er der også lige det, at en del af husene er sat til salg. Så tja bom bom, det er vist så som så med den nære lokale opbakning.

Jette B
5 år siden

Kære Asger
Du er andelhaver som du skriver og i den forbindels er du hvert år blevet indbudt til en generalforsamling, ligeledes har der også været afholdt en ekstraordinær generalforsamling i forbindelse med beslutning om at arbejde med at få udskiftet de gamle Møller til nye, hvis du har deltaget i disse generalforsamlinger har du haft mulighed for at bidrage med din mening på disse, jeg har selv deltaget i disse generalforsamlinger, og har ikke hørt og set kommentarer fra dig der, så hvad du tænker med dette opslag kan jeg have svært ved at se.

Asger Bolet
5 år siden
Reply to  Jette B

Kære Jette
Jeg har ikke på noget tidspunkt anfægtet
Møllelaugets ret til at ansøge om hvadsomhelst, der følger vedtægterne og er vedtaget på lovligt varslet generalforsamling. Og ja jeg ville i dag ønske jeg havde været nummer 2 der stemme imod på den ekstraordinære generalforsamling i 2014. Men som jeg læser referatet giver afstemningen bestyrelsen mandat til gå videre med planerne om nye møller med alt hvad det indebære af forarbejde, som så munder ud i en ansøgning om et konkret projekt. Der står ikke noget om at medlemmerne skal mene noget bestemt, eller at man skal være fornærmet, når mennesker der har været gode naboer til møllerne i mange år siger fra, fordi de føler sig truet på økonomi og velfærd.
Jeg er forundret over, at man ikke har haft fantasi til at forestille sig, at der er udbredt modstand til nye møller i 150 m klassen.
Lauget har haft mere end 4 år til at forberede ansøgningen, mens høringstiden kun er nogle få uger, så det er demokrati for fuld udlæsning, at folk er utålmodige for at give deres mening til kende over for byrådet, der jo er beslutningstageren i denne sag.
Der vist ingen af dem der har skrevet en kommentar, der har ejet en hel mølle, jeg har 30 andele. Hvad med dig bliver du også nabo til de nye møller?
Mvh Asger