Billetsalget er gået over al forventning til det tilbagevendende arrangement Voksenfest i Uggerby. På kun 30 dage meldes alt udsolgt på de eftertragtede spise-billetter til den super populære dansefest for voksne.
Menuen er en vaskeægte nordjysk klassiker, der bliver leveret fra den lokale slagter-legénde, Slagter Winther.
De har lige fået lagt helt nyt gulv i hele salen i Borgernes Hus, og det bliver der altså brug for, når hundrede af danseglade voksne mennesker besøger stedet og svinger træbenet til de forbudte trin.
Teamet bag Voksenfest i Uggerby har for 3. år i træk gjort det, som mange troede umuligt, nemlig at samle vendelboerne til musik og dans under det nye koncept “VOKSENFEST”.
Borgernes Hus i Uggerby hoppede i 2017 med på den nye spændende bølge af fest-events, der over det ganske land er blevet kendt som Voksenfester, og både til premieren og efterfølgende i 2018, er Voksenfester i Uggerby, blevet et brag af en fest og en KÆMPE succes!
De små lokale forsamlingshuse havde deres storhedstid i de “gode gamle dage” hvor de traditionelt lavede fest og danse-bal med live bands, hvorimod dette nye succes-koncept udelukkende benytter sig af dygtige og erfarne discjockey’s, der fylder dansegulvet med alt det lækre musik fra 70’erne, 80’erne og 90’erne.
VOKSENFEST I UGGERBY har den 9. marts igen allieret sig med den lokale nordjyske discjockey DJ HAMMER, der med 38 år som professionel dj i både ind og udland, er en erfaren herre på den jyske dj-scene og er kendt fra både 80’s Party og 90’er festen.
Mere info findes på Facebooksiden “VOKSENFEST I UGGERBY”