Forsvarsministeriet søger en direktør til Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse i Hjørring, der beskæftiger cirka 220 medarbejdere primært med civil baggrund.
Fra opslaget:
Vores direktør er strategisk tænkende, har forretningstalent og kan sikre kundeorienterede leverancer, effektivisere, udvikle og motivere chefer og medarbejdere.
Regnskabsstyrelsen varetager som shared service center alle regnskabsmæssige opgaver samt flere administrative opgaver på tværs af Forsvarsministeriets koncern.
Det samlede ministerområde er en kompleks statslig koncern med en udpræget variation i opgaveansvar, mere end 20.000 ansatte og med en samlet bevilling på mere end 20 milliarder kroner. Den regnskabsmæssige kompleksitet er derfor en naturlig konsekvens af rammerne for koncernen.
Du kan her læse mere om og søge jobbet som direktør i Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse i Hjørring.