Slagter Winther kan helt klart mærke kursfaldet i Norge

Indehaver Karl Christian Lunden fra Slagter Winther er en af de virksomheder, der kan mærke konsekvensen af det kursfald på den norske krone, som tidligere i dag blev omtalt på FlaskePosten.

7

Hver dag kommer norske kunder til Slagter Winther i Hirtshals. Indehaveren Karl Christian Lunden kan mærke, at der er sket noget med nordmændenes købekraft i takt med, at den norske krone er blevet mindre værd, noterer til aften TV2 Nord.

– Det er selvfølgelig lidt træs lige i tiden, hvor den har faldet så drastisk, som den gjorde her de sidste par dage. Den var helt nede i 75,11 og så begynder forretningen at blive noget dårligere, end hvis det var kurs 100. Det er jo klart, så bliver vores varer dyrere for en nordmand, siger Karl Christian Lunden.

Kursen på den norske krone er i løbet af et år eller to faldet med hele 20 procent. Det betyder i sagens natur, at produkter herhjemme ikke længere er lige så attraktive for nordmændene, hvilket som tidligere nævnt måske især mærkes i Hirtshals.

Link til tidligere artikel: Norske kroners fald koster i Hirtshals

Foto: Arkiv

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments