Elever har digtet med afsæt i Peters Jul

For mange er Peters Jul indbegrebet af en hyggelig dansk jul, hvilket også gør sig gældende på Horne Skole.

25

Fortællingen Peters Jul er en samling af digte skrevet af Johannes Krohn og udgivet i tilbage i 1866 med delvis håndkolorerede tegninger af Otto Haslund og forfatterens bror Pietro Krohn.

For mange er Peters Jul dermed indbegrebet af en hyggelig dansk jul. Historien følger hovedpersonen fra et velstillet hjem gennem dagene frem til og over juleaften, nytårsaften og helt til hellig tre konger, hvor julen er endegyldigt ovre, hvorefter det visne juletræ fragtes væk.

Derfor var det også oplagt for 4. klasse på Horne Skole at arbejde hele december måned med den gamle klassiker. Eleverne skulle afslutningsvis lade sig inspirere og skrive deres egne juledigte.

Digtene fik de så torsdag i denne uge fornøjelsen af selv at læse op og blev akkompagneret af skolens musiklærer Anja Krogsgaard. Både gæster, lærere og elever nød den litterære julestue i aulaen.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments