Fælles indsats for en ungestrategi i Hjørring Kommune

Borgmester Arne Boelt fremhævede i sin nytårstale samarbejdet mellem virksomhederne og kommunen om fremtidens arbejdskraft.

169
Foto: Hjørring ErhvervsCenter.

Udvikling og implementering af en ungestrategi er et højt prioriteret mål for byrådet i Hjørring i 2019. Og det skal ske i samarbejde med de lokale virksomheder, skriver Hjørring ErhvervsCenter.

Det var et vigtigt budskab i borgmester Arne Boelts nytårstale, som han traditionen holdt i forbindelse med Erhverv Hjørrings nytårskur, der blev holdt i torsdags på Nordsøen i Hirtshals.

23 virksomheder i en såkaldt frontløbergruppe deltager i arbejdet med at udforme en ungestrategi, som efter planen skal vedtages i byrådet i løbet af foråret.

Arne Boelt fremhævede, at ungestrategien har til formål at give de unge i Hjørring kommune optimale muligheder for hjælpe de unge godt på til uddannelse og job. Samtidig skal den bidrage til, at der fortsat er arbejdskraft til erhvervslivet i en tid, hvor der bliver færre unge og flere pensionister.

Et vigtigt element i ungestrategien bliver at gøre skolerne mere praksisorienteret og åbne dem mod erhvervslivet.

I sin tale kom borgmesteren også ind på den nye lov om erhvervsfremme og turismeudvikling og kritiserede i den anledning Frederikshavn Kommune skarpt for ikke at ville indgå i en fælles indsats for Vestkyst-turisme med Hjørring, Jammerbugt og Thisted kommuner.

Til slut talte Arne Boelt varmt for at have FNs 17 verdensmål for øje og opfordrede varmt til, at vi specielt har øje for at bevare vores natur her i landsdelen.

Kilde: Hjørring ErhvervsCenter.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments