Af Frank Bundgaard Nielsen
Løkkenvej 428
Stenum
Lad være med at sælge dine naboer, dine medborgere og hele herligheden her i Vestvendsyssel for sølle 3 eller 4 procents afkast.
Der er i øvrigt en helt klar og massiv folkestemning mod Hjortnæs II vindmølleprojektet, og den skal naturligvis respekteres.
Besynderligt at nogen har lyst til at tjene penge på, at naboerne kommer i klemme økonomisk, ved at de mister ejendomsværdi uden at få en rimelig kompensation.
Jo færre penge man kan slippe med at give i erstatning for værditab, jo flere penge kan projektmagerne stoppe i egne lommer. En helt utrolig og urimelig skævvridning af økonomien i vindmølleprojekter, der kun tjener projektmagerne. Og det er stik imod ordlyden i VE-loven.
VE-loven, som faktisk er helt klar på det område siger følgende:, “§ 6. Den, der ved opstilling af en eller flere vindmøller og tilknyttede lysmarkeringsmaster […] forårsager et værditab på en beboelsesejendom, skal betale herfor.”
Men den praksis der har udviklet sig, for størrelsen på erstatningsbeløbene, følger ikke lovens ordlyd, og den helt almindelige nabo kan intet stille op. Der er ingen klage mulighed når taksationsmyndigheden har udtalt sig om værditabet. Det er utrygt og udemokratisk.
Investeringer i vindmøller er ikke for småsparere længere, og da slet ikke hvis man skal låne penge for at investere. Hvis du har 50.000 kr. du vil investere i anparter, kan du se frem til et afkast på i bedst fald 3 eller 4 %. Det svarer til 1500 til 2000, som i øvrigt er skattepligtige. Spørg lige dig selv om det er det hele værd, når der er så stor og massiv folkestemning mod kæmpevindmøllerne ved Hjortnæs. Og spørg lige dig selv om du vil kunne nyde at bruge de penge, når du samtidig ved at naboerne har mistet meget mere, uden at få en ordentlig økonomisk kompensation. Men bevares,- det er da måske bedre end det du får i banken, men så er det jo også på bekostning af dine naboer og medborgere. Er det sådan du synes det skal være, for sølle 3 eller 4 procent?
Jeg har svært ved at se hvordan et vindmølleprojekt som Hjortnæst II nogensinde kan få økonomisk gang på denne jord, i et omfang kan kaldes “lokal forankring”. Men lur mig om ikke store internationale energiselskaber og pensionskasser, såvel store danske energiselskaber og pensionskasser savler over at få lov til investere i Vestvendsyssel. Og projektmagerne er både villige og hurtige til at få projektet solgt. Og WUPTI, der røg så den “lokale forankring”, der ellers skulle være hele grundlagt for at stille kæmpevindmøllerne op i første omgang, men som slet ikke har været realistisk på noget tidspunkt. Og det ved projektmagerne jo godt. Og WUPTI, der røg så herligheden her i Vestvendsyssel sammen med dine naboers og medborgeres livskvalitet. Det er uanstændigt at projektmagere og vindmøllefirmaer på den måde udbytter lokalområder og sagesløse mennesker, for at få fingre i statsstøttekroner. Find nogle steder at placere kæmpevindmøllerne, hvor det ikke generer sagesløse mennesker.
Så lad være med at sælge dine naboer og herligheden her i Vestvendsyssel for sølle 3 eller 4 procent. Vi bør i stedet stå sammen om at lave ægte grøn energi ved at arbejde for at stille kæmpevindmøllerne ud på havet, som er helt i tråd med folketingets nye energiforlig.
Det er både bedre for miljøet og for dine medmennesker. Og her er det samtidig også muligt at investere sine sparepenge, hvis man stadig har lyst til det.
spot on !!!!!!
Jeg synes ikke helt at man kan sige at man sælger hele herligheden i Vestvendsyssel fordi man vil udskifte 8 vindmøller med nogen der er dobbelt så høje. Der er stadig skyer på himlen, bølger i havet og sand mellem tænderne, selv om de vindmøller kommer op.
Der er muligvis en folkeafstemning, men det er der også den anden vej. Der er mange der ikke synes at vindmøller er det værste i verden. Og at det er en kvalitet at vi kan gøre noget for os selv og verden, og at det samtidig er på sådan en måde at det bliver et tydeligt symbol på det.
Det virker som om den folkestemningen du omtaler, har lige så mange forskellige argumenter som der er folk. Enten er det indsigtslinjer, udsigtslinjer, fredning, kulturarv, støj, ultralyd, infralyd, værditab, sundhed, dyrelivet, flagermus, om det er lokalt forankret, ejerforhold, fremtidige ejerforhold, finansiering, placering på havet, placering langs motorvejen eller at de får for meget i tilskud. Og nu at man sælger sine naboer.
Hvad med at tage den berømte ja-hat på og tænk lidt mere positivt og proaktivt. Jeg var for eksempel negativ omkring at parkeringspladsen foran Strandpavillionen i Løkken blev ændret. Et halvt år efter og jeg tænker slet ikke at det nogensinde har været anderledes.
Man kan så måske også spørge sig selv som nabo, at nu hvor man har købt en grund hvor der er en vindmølle i nærheden, kunne det så ikke tænkes at den bliver skiftet ud på et tidspunkt? Eller er ens ejendom måske netop billigere pga. det. Men det gennemsnitlige erstatningsbeløb er ifølge Dansk Vindmølleforening på 99.498 kroner for alle og 101.300 kroner for ejendomme med op til 1000 meter til nærmeste mølle. Og det er jo en ret fin erstatning i min bog. Cirka det samme som jeg vil få af mit forsikringsselskab hvis jeg får en dødelig sygdom. Og specielt hvis man så samtidig bliver andelshaver i vindmøllerne og tjener de 1500 til 2000 kroner om året, alt efter hvor mange andele man ejer. Det er mere end hvad jeg får både i banken og de fleste investeringsforeninger.
Vi bør i stedet stå sammen for at stille kæmpe vindmøller på havet siges der. Men hvordan skal det få en økonomisk gang på jorden nu man ikke kan det på landjorden, hvor omkostningerne er lavere? Og vil det ikke også meget hurtigt kunne ende hos store internationale energiselskaber og pensionskasser, som det næsten konsekvent har gjort indtil videre? Og som du argumenterer for at de nye vindmøller på Hjortnæs vil komme til på trods af at de har været på lokalt forankret hænder i over 20 år.
Og hvordan er vindmøller på havet bedre for miljøet? Der skal bruges betydelig mere energi til opførsel og vedligeholdelse af dem.
Men man behøver jo slet ikke vindmøller her i landet. Hvis man da har samvittighed til det. Personligt har jeg ikke, og vil gerne gøre mit for vores efterkommere.
Marianne, jeg har bestemt ja-hatten på i forhold til vind-energi.
Du spørger, om man som nabo til en eksisterende mølle ikke havde tænkt at møllen engang skulle skiftes ud..
– Jo, for det første er det jo ikke alle der har købt deres grund efter de eksisterende møller blev opsat. Og med nye større møller, som kan ses og høres på længere afstand, ganske vist i et andet perspektiv og frekvens, så vil man selv om man bor længere borte også blive nabo til møllen, da den jo er meget større.
Du spørger, hvordan et mølleprojekt på havet skal få sin gang, da det er økonomisk meget dyre end på land.
-Jamen, vi skal tænke større – nej meget meget større. Således vi måske kan få 50-80 havvindmøller og dermed mange mange flere andelshavere – ja, hele Vendsyssel ville kunne blive andelshavere i sådant et projekt.
Og når nu staten vil bidrage, så lad da noget af overskuddet tilfalde staten så vi samtidig kan få nogle kroner i statskassen. På den måde vil vi også kunne undgå salg til internationale virksomheder.
Du spørger hvordan vindmøller på havet er bedre for miljøet.
– Landdyr og fugleyngel, insekter, landbrug vil ikke være generet af møllerne hvis de er placeret ude i havet, faktisk viser undersøgelser fra andre havvindmølleparker at biodiversiteten og fiskenes tilstand forbedres, få år efter man har bygget havvindmølleparkerne.
Her hvor jeg bor i Vrensted, er der virkeligt stille.. Helt stille.. Jeg kan ikke høre den stille summen fra biler, her er heller ingen flytrafik, ingen naboer der støjer, ingen susen fra vindmøller, faktisk er her så stille, at jeg kan høre græsset gro!
– Sådan vil jeg gerne blive ved med at bo, den frihed kan man ikke sætte pris på, hverken for 100.000,- eller 1.000.000,- for den sags skyld.
Hvis der kommer kæmpe møller indenfor 2-3-4km. fra mit hjem, risikerer jeg at miste stilheden – så jeg vil kæmpe med næb og klør for at det ikke kommer til at ske.
Det er vigtigt at sætte tingene i rette perspektiv. Danmarks CO2 udledning anslås til at være ca.1/1.000.000 af verdens CO2 udledning. Altså 1 ud af 1 million. Det synes jeg et stærkt bekymrende at vide, fordi vi faktisk gør rigtig meget her i Danmark. Men løsningen ligger altså ikke i at eksponere naboer ved Hjortnæs, eller noget sted i Danmark, for gener fra kæmpevindmøller de ikke vil påføres. Det er altså en misforståelse, og kan umuligt være hensigten med grøn omstilling. Der kan findes løsninger til glæde for os alle, og det bør vi naturligvis gå efter.
Der skal gøres noget lokalt, og der skal i allerhøjste grad gøres noget globalt. Men om vi så plastrede hele Danmark til med vindmøller løser det ikke verdens klima problemer. Heller ikke hvis alle danskere tilmed blev veganere. Det er et internationalt problem, og det kræver en international løsning. Og i den proces er der ikke nogen der skal udsættes for gener de ikke vil påføres – og der er jo forhåndenværende alternative muligheder, ikke sandt!
Når det er sagt, vil jeg kort rette fokus mod det der sker i Danmark ift. kæmpevindmøller. Jeg ved ikke hvor meget du har fulgt problematikken omkring kæmpevindmøller de sidste 8 år, men der er sket en hel del. Både teknologisk og politisk. En af de faktorer der er rigtig meget fokus på er økonomien i kæmpevindmøller på land. Og uden at jeg her vil redegøre for hele problematikken, så vil jeg blot fremhæve en udtalelse af Søren Smalbro på TV2 Nord, der faldt ifm. debatten om vindmølleprojektet ved Sdr. Rubjeg og Vejby. Her siger Søren Smalbro, at han ikke tror man stopper med at sætte vindmøller op på land får man fjerner statsstøtten. Når en politiker udtaler det, så er rigtig meget allerede sagt. Så ved vi nu, at det handler om penge, og ikke bare om grøn energi.
Desuden bør du læse bogen ”En skjult magt”, skrevet af Peter Skeel Hjort, der handler om hvordan de nuværende støjregler er blevet til. Hvis man er tilhænger af, at kæmpevindmøller skal stå tæt op af hvor der bor mennesker, så skylder man som minimum disse mennesker at være nysgerrig på hvordan støjreglerne er blevet til. Man er nødt til at vide noget om hvad man udsætter andre for, også selvom man synes det er i den gode sags tjeneste. Grøn energi skal jo ikke være et nyt korstog.
Mon du er opmærksom på, at flere markante landspolitikere fra Christiansborg, udtrykker deres bekymring for at Hjørring Kommune overvejer at tillade opstilling af kæmpevindmøller ved Hjortnæs, og bl.a. peger på, at nu går det for vidt. Det må være på tide at stoppe op og se på egen praksis, når man ønsker at planlægge for kæmpevindmøller. Det skylder man sagesløse mennesker.
Tilbage til min lille andedam. Joh, jeg var sandelig godt klar over der lå vindmøller bag mit hus da jeg købte det i 2005. Men desværre havde jeg ikke en krystalkugle til rådighed, der kunne fortæller mig at vindmøller i fremtiden skulle blive til 150m høje industrianlæg, der om natten må støje 2-3 gange mere end almindelige industrianlæg, og som tvinges ned i livet på sagesløse folk, med alle de gener det føre med sig. Vidste du i øvrigt, at støjreglerne tillader det? Havde jeg kunnet få kendskab til udviklingen i vindmølleindustrien og tilblivelsen af mangelfulde støjgrænser, havde jeg ikke købt huset. Men nu findes der jo ikke krystalkugler, og derfor kunne jeg ikke vide hvilke gener det ville medføre.
Og her må vi bare være helt på det rene med, at det er uden for diskussion at der er gener ved kæmpevindmøller. Det anerkender Søren Smalbro, for ellers ville han ikke udtale på TV den 9/1-19, at det er vigtigt at dem der har generne, også er dem der ejer møllerne. Den præmis for Hjortnæs II vil Søren Smalbro få svært ved at indfri. Og i selve energiforliget, der blev indgået af et enigt folketing i sommer, nævnes det at generne fra landvindmøller belaster naboerne. Og derfor peges der i forliget på at vindmøllerne skal ud på havet. (Og de skal stå på havet, for der er el-produktionen størst og sker mere jævnt, fordi det blæser mest ude på havet. Til orientering er området ved Hjortnæs klassificeret som et område med middel vind). Forskere anerkender også at der er gener ved kæmpevindmøller. Der er ikke så meget mere at sige, end at der er bred konsensus om, at der er gener ved at bo som nabo til kæmpevindmøller. Spørgsmålet er bare hvorfor nogen synes, at andre ufrivilligt skal udsættes for disse gener? Det er mig ubegribeligt, og er alt andet end næstekærligt.
Jeg er af den holdning at ingen ufrivilligt skal være naboer til gigantiske roterende industrianlæg på 150m, hvis de ikke ønsker det. Hvis nogen gerne vil bo nabo til kæmpevindmøllerne, så er det fint med mig fordi det er et personligt valg. Skulle der være een blandt læserne, så kom forbi og køb mit hus. Jeg tror dog ikke der bliver kø ved fordøren, men jeg kan naturligvis tage fejl og blive overrasket. At være nabo til kæmpevindmøller skal være et aktivt tilvalg, men ikke tvang og stavnsbinding.
Mht. dine oplysninger om værditab, så får jeg mit hus vurderet af en lokal ejendomsmægler i nærmeste fremtid. Jeg tvivler på at et værditab på 100.000 forslår noget som helst. Men det viser sig ved vurderingen.
Men hvad er en erstatning på 100.000 kr. værd, hvis værditabet i virkeligheden er 300.000 eller 500.000 kr., eller hvis et hus viser sig at være usælgeligt på grund af naboskabet til kæmpevindmøller? Så selvom du synes erstatninger omkring 100.000 kr. er høje erstatninger, så mangler konteksten for at kunne vurdere om det også er en rimelige erstatninger.
Min samvittighed forbyder mig, at udsætte mine medmennesker for gener de ikke vil påføres, og at påføre andre et økonomisk tab for egen vindings skyld. Ellers havde jeg nok for længst sat mit hus til salg, da jeg opdagede planerne om Hjortnæs II for snart 2 år siden. Da kunne jeg jo bare have ladet som ingenting, og undladt at fortælle en mulig køber om planerne. Men sådan er jeg altså ikke skruet sammen. Og jeg vil da meget gerne vide, at jeg ikke er den eneste på denne her egn, der har det sådan. Det ved jeg heldigvis jeg ikke er, og de sidste finder nok også snart ud af at komme overens med deres samvittighed.
Stil Vindmøllerne ud på havet, eller et sted hvor de ikke generer sagesløse mennesker. Det skylder vi hinanden, og vores alle sammens miljø.
Jeg er simpelhen nødt til at pointere elefanten i rummet!
I vil få svært ved at komme af med jeres ejendomme af den simple grund af de ligger i henholdsvis Stenum og Vrensted og det vil ikke have meget med vindmøllerne at gøre.
Ja, janteloven lever jo stadig. Og det er da muligt der går en elefant eller to rundt herude, som vi ikke lige har spottet. Jeg tror dog ikke det forstyrrer billedet, men tak for pessimismen.
Der er hidtil fint blevet solgt huse i Stenum og omegn. Så meget ved jeg da som lokal. Så hvor du har din viden fra, eller hvor du bor, ved jeg ikke. Men det er næppe i Stenum kan jeg forstå på måden du skriver på.
Har du i øvrigt overvejet det perspektiv der hedder finansiering, refinansiering fx omlægning af boliglån – både for private og for erhvervsliv? Det er jo velkendt, at pengeinstitutter og realkreditinstitutter er tilbageholdende med finansiering i områder med kæmpevindmøller. Så man behøver ikke en gang at ville sælge sit hus for at komme i klemme. Det er såmænd nok at kreditor vurderer at huset er mindre værd.
Det har i højeste grad noget med kæmpevindmøller at gøre!
Danmark er ved at blive til brokrøvenes paradis.
Forstår ikke at man laver en omgang “sammenkogt” og blander det hele sammen, andelshavernes økonomi, erstatningskrav til folk der bor tæt på, Co2 udledning, herlighedsværdi for Børglum kloster, og jeg ved s.. ikke hvad.
Tag det nu roligt, der er et sæt spilleregler som også Hjortnæs Møllelaug skal overholde.
Jeg mener helt klart at en udskiftning af ældre slidte vindmøller, med nye større moderne lydsvage vindmøller vil være den helt rigtige løsning.
For
Har du en klidehenvisning, der ikke er produceret af vindmøllebranchen eller dens samarbejdsparter, der kan dokumentere din påstand om at moderne vindmøller er lydsvage? Det er da helt ny viden for mig, at det skulle være tilfældet.