De dygtige unge mennesker, Markus Hasselgaard og Gustav Idun Sloth, der står bag den lokale virksomhed Movimentum I/S kan nu præsentere Movimentum Films første nationale TV-reklame, som kører på alle TV2-kanaler lige nu.
-TV-reklamen er lavet for Happydays, som er et kør selv-rejsebureau. Vi har været med i projektets spæde start fra ideudvikling af konceptet til redigering og aflevering. Det er uden tvivl vores største produktion indtil videre og vi er ovenud stolte af at kunne præsentere reklamen for jer!
-Til projektet har vi været i musikstudiet for at optage en ny udgave af “Oh happy day”, hvor vi har lavet den om til “Oh HappydayS”. Vi har på lydsiden samarbejdet med musikproducer Daniel Mørch samt koret Joyful Voices.
Der er lavet to udgaver af reklamen, en på 30-sekunder og en på 20-sekunder. I kan se reklamens fulde længde i nedenstående video.
Movimentum I/S består af to passionerede filmskabere, Gustav Idun Sloth og Markus Hasselgaard. Sammen har de lavet alt fra actionpræget reklame- og eventvideo til sagligt uddannelsesmateriale.
Samarbejde begyndte i 2009, hvor de lavede deres første video sammen på hobbyplan.
I dag driver de virksomheden, Movimentum I/S i professionelt regi, og det har de gjort siden januar 2017 med produktion af bland tandet reklamefilm, eventvideoer, e-learning-materiale og meget mere.
-Vi er begge af den opfattelse, at film og video er et uvurderligt redskab, når det kommer til markedsføring og storytelling. Målet for os, er at finde og formidle den gode historie gennem video. Kan man det, og forstår man at bruge video i en meningsfuld sammenhæng, så kan man gøre ting, der ellers ville være umulige gennem traditionelle medier.
Gustav Idun Sloth og Markus Hasselgaard holder til i iværksættermiljøet GARAGEN på Amtmandstoften 1 i Hjørring.
-Når vi ikke er ude i marken for at optage, arbejder vi til daglig her, hvor tiden går med at redigere, ideudvikle og holde møder med vores kunder. Vores omgivelser udgør et sundt miljø, hvor vi kan hente sparring hos vækstvejlederne og de andre iværksættere i huset.
Se mere om Movimentum Films.