Sidste futsalstævne for U14 pigerne fra BTI var i weekenden på hjemmebane i Tannisbugthallen. Modstanderne var skræmmende, da det var Aab samt to hold fra Fortuna Hjørring og så DHF.
– Pigerne fik det igen svært mod så gode modstandere, og vil ikke kommentere målresultaterne, men vil lægge vægt på, at de kæmpede alt, de kunne mod overmagten, fortæller træner Tommy Christensen.
– Pigerne har virkelig forstået at følge den gameplan, de er blevet præsenteret for, så vi ikke blev totalt overløbet. Forstod at stå godt i forsvar med angriberne, som stødvis mødte boldholder og så rykke tilbage, når bolden blev spillet på tværs med ny spiller, som mødte boldholder, fortklarer træneren fra BTI.
– Trods overmagten har pigerne gjort det super og kæmpet det bedste, de kunne, og flot at de tog udfordringen op. Bliver spændende og følge dem i den nye sæson og gerne på den store 11 mands bane, slutter Tommy Christensen.